Annonce
Esbjerg

Esbjerg knækker cancer igen i 2019

Esbjerg skal i 2019 for tredje gang samle ind til Knæk Cancer. Billedet her er fra det første arrangement i 2017. Arkivfoto: Lars Johansen

Arrangementet "Esbjerg Knækker Cancer" indbragte i år over 1,6 millioner kroner, og næste års festaften på Blue Water Arena er booket.

Esbjerg: To gange er det med stor succes lykkedes erhvervslivet i Esbjerg at samle kræfterne og give et stort lokalt bidrag til den landsdækkende Knæk Cancer-kampagne.

I 2019 gentages succesen for tredje gang.

- Resultatet af årets arrangement i Carlsbergloungen på Blue Water Arena blev 1.651.000 kroner, og det var så flot et bidrag, at vi var blandt de, der blev nævnt i en takkeannonce fra Kræftens bekæmpelse i Børsen, skriver Martin Nyborg-Lindinger fra Sparekassen Kronjylland i en meddelelse til deltagerne i årets arrangement. Han er formand for bestyrelsen i Esbjerg Knækker Cancer.

Han takker deltagerne og de mange frivillige og sponsorere, der har bakket op om arrangementet og gjort det muligt.

Annonce

Indtægter

Esbjerg Knækker Cancer bidrager til den landsdækkende indsamling ved, at virksomheder eller private køber borde til 25.000 kroner stykket til arrangementet.Sponsorer sørger for lokaler, mad, drikke, serveringspersonale, udsmykning med mere, og på aftenen er der auktion over sponsorerede genstande.

Alle indtægter går til Knæk Cancer.

Lysende blomst på plænen

I samme meddelelse løfter han sløret for næste års arrangement.

- Det bliver den 26. oktober, hvor Carlsbergloungen på Blue Water Arena igen bliver ramme om arrangementet. Bordene sælges som vanligt for 25.000 kroner plus moms stykket, oplyser Martin Nyborg-Lindinger.

Meget bliver, som det plejer, men ikke alt.

Som en nyskabelse vil arrangørerne indtage plænen på fodboldstadion og i midtercirklen lave en "Knæk Cancer-blomst", som vil blive optændt med levende lys sidst på aftenen. det vil koste de deltagere, der ønsker at støtte op om den del af arrangementet 1.000 kroner pr. bord.

Der var udsolgt til årets arrangement, og deltagerne har fået førsteret til at tilmelde sig næste års arrangement, og det skal ske inden den 14. december, hvis man vil være sikker på at få et bord.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce