Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune får kritik for fortrolige møder i det åbne rum

Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Hans Erik Møller (S), reagerede omgående, da han så opslaget med en fortælling om en borgersamtale i alles påhør på Hovedbiblioteket mellem en kommunal rådgiver og en borger. Men han føler sig nu betrygget i, at samtalen fandt sted der på borgerens eget initiativ. Arkivfoto: Chresten Bergh
En fortælling om en personlig samtale mellem en kommunal sagsbehandler og en borger, der foregik et offentlig sted, hvor alle kunne lytte med, har medført kritik på sociale medier for manglende diskretion. Men situationen er efter nærmere granskning en anden, siger Hans Erik Møller (S), der gik ind i sagen.

Esbjerg Kommune: I dag gjorde jeg noget virkelig grænseoverskridende.

Sådan lyder indledningen i et facebook-opslag fra SF-byrådskandidat Line Britt Madsen, der beretter om, hvordan hun pludselig under et besøg på biblioteket i Nørregade i Esbjerg forleden blev ufrivilligt publikum til en personligt samtale mellem en kommunal rådgiver og en borger, der åbenbart var sat stævne bag en reol-væg på Hovedbiblioteket i Esbjerg.

Ifølge Line Britt Madsen kunne hun - og andre - ikke undgå at overhøre nogle af de personrelaterede oplysninger, der kom frem, og opslaget har givet anledning til en del kritiske kommentarer om mangel på kommunal diskretion i personsager.

Annonce


Da den kvindelige borger begyndte at italesætte, at “hendes hjerne var for lille” til en eller anden udfordring, besluttede jeg mig...

Line Britt Madsen, byrådskandidat for SF


Line Britt Madsen fortæller på sin facebook-væg følgende, hvor hun også har opslået et billede af omgivelserne:

"Lige omme bag denne væg på biblioteket afholdt en rådgiver af en art højlydt borgersamtaler. Jeg forsøgte at forberede et møde, men blev så forstyrret af rådgiverens motiverende samtaler, at jeg efterhånden ikke kunne undgå at lytte med. Og så blev jeg endnu mere irriteret; for hvor er det dog uværdigt at sidde mere eller mindre offentligt til skue og forklare sin mere eller mindre vellykkede jobsituation foran alle andre besøgende", skriver hun og fortsætter:

"Da den kvindelige borger begyndte at italesætte, at “hendes hjerne var for lille” til en eller anden udfordring, besluttede jeg mig og gik med rystende hænder hen og sagde: “Undskyld, men jeg kan høre alt, hvad I taler om. Måske er det ikke så rart for de borgere, som har pligt til at deltage i disse samtaler”. Jeg er stolt af, at jeg sagde fra, selvom jeg virkelig følte det grænseoverskridende. Det er svært nok at være ledig eller sygemeldt; vi behøver ikke også at omgås tavshedspligten lemfældigt, men bør sikre ordentlige rammer om samtaler fyldt med følsomme, private oplysninger", slutter hun.

Ingen klager

Foreholdt opslaget har formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), henvendt sig til direktør for Borger & Arbejdsmarked, Lise Plougmann Willer, og bedt hende forholde sig til arbejdsformen. Lise Willer svarer - skriftligt - følgende:

"Selvfølgelig skal medarbejdere være opmærksomme både på tavshedspligt og ikke at tale for højt, når de mødes med borgere. Er de ikke det, er det selvfølgelig beklageligt".

Og videre:

"Men, vi ved ikke om det er en medarbejder fra Jobcentret, der har været til stede med en borger. Det kan være alle mulige, Familiecentret, Familieguider, hjemme hos m.m. Men det kan også være en fra Jobcentret, da de indimellem mødes med borgere der. Vi agter ikke at gå ud og spørge alle medarbejdere, hvem det mon kan være. Hverken klager eller borger har henvendt sig her".

Annonce

Betryggende svar

Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Hans Erik Møller (S), er gået ind i sagen, og han har nu fået et svar, der betrygger ham i, at det ikke er på kommunens foranledning, at der holdes personlige samtaler offentlige steder:

- Da jeg først så opslaget, tænkte jeg, at det lød rigtig, rigtig skidt, så jeg spurgte selvfølgelig ind til, om det kunne være rigtigt. Det, jeg nu har fået oplyst, er, at kommunens rådgivere aldrig af egen drift kalder borgere til møde på hovedbiblioteket eller andre offentlige steder, men at borgerne i nogle situationer ønsker det. Det kan være, de har angst for at komme på Jobcentret eksempelvis, og der gør rådgiverne deres bedste for at imødekomme dem. Der er også nogle, der hellere vil tale ude i det fri, så der er også holdt samtaler på en tur rundt om Lergravssøen. Når det er borgeren, der ønsker en samtale holdt et andet sted, så  er situationen for mig en helt anden, siger Hans Erik Møller.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Naturen, sport, haven, familien og camping betyder alt for Hans-Jørgen Kjøgx

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Erhverv For abonnenter

Kig indenfor i det gamle posthus: En kleppert af en bankboks kan blive til vinkøleskab

Sønderborg For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Varde

Handelschef for købstad forklarer: Derfor er julepynten allerede kommet op at hænge i efterårsferien

Esbjerg

Politiet beder om hjælp: Tyve stjal senge for 1,2 millioner kroner

Kolding For abonnenter

Landmand taber 140.000 kroner om ugen på historisk lave svinepriser: Øjner konkurs hvis tingene ikke snart retter sig

Esbjerg

Erhvervsfolk deltog: Cykelholdet Team X retur fra Mallorca

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Trods fjernelse af corona-restriktioner: Grænsekontrol fortsætter

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Haderslev

Karsten arbejdede hele natten på at pumpe vandet væk: Afspærret vej åbner muligvis i løbet af i dag

Esbjerg For abonnenter

Museumsdirektøren træder tilbage efter eget ønske: Hun har bare alt for meget at lave til at gå på pension

Haderslev

Coronasmittet barn var på sodavandsdiskotek: Forældre opfordres til at lade deres børn teste

Annonce