Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune godkender drastisk ghettoplan

Et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år en aftale, der skal gøre op med danske parallelsamfund. Den aftale får drastiske konsekvenser for Stengårdsvej i Esbjerg. Foto: Chresten Bergh
Økonomiudvalget med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i spidsen sagde mandag ja til ghettoplanen. Forude venter nu den endelige godkendelse i ministeriet, inden nedrivningen og om-mærkningen af en lang række lejligheder kan begynde.

Esbjerg: Mandag godkendte Økonomiudvalget udviklingsplanen for Stengårdsvej. Tidligere på måneden gjorde boligforeningen Ungdomsbo det samme, og den lokale ghettos fremtid ser dermed ud til at være afgjort.

Forude venter nu den endelige behandling i Transport- Bygnings- og Boligministeriet, der som sidste instans skal godkende planen, inden den kan føres ud i livet.

Planen indeholder syv tiltag, der inden 2030 skal sikre, at kun 40 procent af boligblokkene på Stengårdsvej består af almene familieboliger. Et lovkrav, der er blevet vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg, og som lokalt kommer til at kræve drastiske tiltag.

Stengårdsvej i dag udelukkende består af familieboliger. Det betyder, at der er udsigt til en markant udskiftning af både beboere og bygninger over de næste ti år. I alt 272 familieboliger er udpeget til nedrivning eller ommærkning til studie- eller ældreboliger.

- Kigger vi på, hvordan Stengårdsvej ifølge planen vil se ud i 2030, så fremstår området langt mere attraktivt og med mere blandede boformer, end det er tilfældet i dag. Der er tale om et slutresultat, som vi sagtens kan være tjent med, men vejen derhen er drastisk, medgiver borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Annonce

Den lovpligtige udviklingsplan

De kommuner og boligorganisationer, der huser hårde ghettoer, er i forbindelse med ghettoforliget blevet pålagt at nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 procent inden 2030.

Hvordan det skal lade sig gøre, fremgår af en lovpligtig udviklingsplan, som udarbejdes lokalt og efterfølgende indsendes til godkendelse i Transport- Bygnings- og Boligministeriet. Deadline for aflevering er den 1. juni.

Ghettoområdet Stengårdsvej omfatter Ungdomsbos afdeling 8, 13 og 14 med i alt 579 lejemål, der alle er klassificeret som almene familieboliger. Ifølge ghettoplanen skal andelen af almene familieboliger nedbringes til under 40 procent inden 2030. Det betyder, at der er markante ændringer på tapetet. For at bringe andelen af familieboliger ned, planlægger man blandt andet at jævne 20 procent af boligerne i ghettoområdet med jorden.

Den politiske gang

Det var oprindeligt planen, at den lovpligtige udviklingsplan for Stengårdsvej først skulle forbi Esbjerg Byråd, inden den skulle videre til ministeriet. En række tekstjusteringer har dog forsinket den politiske proces, og derfor blev mandagens møde i Økonomiudvalget sidste kommunalpolitiske stop inden planen videresendes til ministeriet.

Af denne årsag deltog Anne Marie Geisler Andersen (R) og Sarah Nørris (EL) også i mødet, selvom de ikke er medlemmer af udvalget – dog uden at kunne tage del i selve afstemningen. Begge politikere har tidligere taget forbehold for udviklingsplanen, mens Diana Mose Olsen (SF) er vurderet inhabil som følge af hendes arbejde med Bydelsprojekt 3i1.

Alle tre vil dog få mulighed for at give deres mening til kende, når udviklingsplanen drøftes på byrådsmødet mandag den 3. juni.

- Vi er nødt til at sende planen nu for at kunne nå vores deadline hos ministeriet, men vi kommer til at høre de øvrige partiers holdning til planen, når vi drøfter sagen på næste byrådsmøde. Hvis der er nogen, der stemmer imod i byrådet, kan de have ret til at få vedlagt en mindretalsudtalelse, som i så fald eftersendes til ministeriet og vedhæftes det samlede materiale, forklarer Jesper Frost Rasmussen (V).

Ministeriet forventes at godkende planen til efteråret, hvorefter udviklingsplanen kan effektueres.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce