Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune: Ikke rimeligt med så lang sagsbehandling

Esbjerg Kommune har givet lov til, at JRJ Anlæg kunne opføre et nyt hovedkvartet på Varde Hovedvej. Denne tilladelse er nu ved at blive behandlet hos planklagenævnet. Illustration: Arkitektstuen Tauman
Hos Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune finder man det ikke hensigtsmæssigt, at Jesper Rohr Jørgensen eller andre i en lignende situation skal vente op mod halvandet år, før planklagenævnet træffer beslutning i en sag om landzonetilladelse. Men kontorchef har en forhåbning om, at Danmarks Naturfredningsforening ikke får medhold i deres klage.

Esbjerg: Ifølge planloven har både private med væsentlige interesser i en sag og bestemte organisationer mulighed for at give deres holdning til kende, og derved klage over kommuner, der giver landzonetilladelser til både private bygherrer og erhvervsdrivende.

Og det er præcis dette, der er sket i sagen om Jesper Rohr Jørgensens byggeri på Varde Hovedvej, hvor Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg har klaget over, at Esbjerg Kommune har givet lov til at drive erhverv i et landzoneområde.

Det forklarer kontorchef hos Teknik og Miljøforvaltningen hos Esbjerg Kommune, Ole Eriksen.

- Det er ikke sjældent, de gør det, og de har jo ret til det. Vi har givet tilladelse til Jesper Rohr Jørgensens byggeri på baggrund af vores vurdering af, at det lader sig gøre inden for lovens rammer, og som kommune synes vi ikke det er rimeligt, at der skal gå så lang tid, før der bliver truffet en afgørelse. Hverken i denne eller lignende sager, men der er intet, Jesper Rohr Jørgensen eller andre kan gøre i sådanne sager, siger Ole Eriksen, der ikke vil kommentere på, hvorvidt Danmarks Naturfredningsforening påklager afgørelser for at forhale projekter med tilladelser, der er givet inden for lovens rammer.

Annonce

Sagsbehandlingstider

Ifølge hjemmesiden for Nævnenes Hus er det ambitionen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, modtaget efter den 1. juli 2018, skal være under seks måneder.

Omkring sagsbehandlingstiden i Planklagenævnet hedder det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i juni 2019 er 3,7 måneder:

"Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er et udtryk for, hvor lang tid det i gennemsnit tager, fra vi modtager en sag til nævnet træffer afgørelse.", hedder det.

I forhold til sagen om JRJ Anlæg modtog Planklagenævnet sagen 9. april, og nævnet forventer at kunne færdigbehandle sagen inden udgangen af 2. kvartal 2020.

Medhold

- Som kommune synes vi ikke det er hensigtsmæssigt, at det skal tage op til halvandet år, før en sag er behandlet ved klagenævnet. Det er desværre bare de tider, vi ser, men hvad der ligger til grund for dette kan jeg ikke udtale mig om. Jeg ved bare, at det ofte tager rigtigt lang tid, men det er fastlagt ved lov, at DN har mulighed for at klage over afgørelserne. Derfor er naturligt at de klager, når der er noget, de mener vi som kommune ikke burde havde givet tilladelse til, siger Ole Eriksen, der har en forhåbning om, at Esbjerg Kommune får medhold ved klagenævnet.

- Vi kan jo kun tænke vores og have vores opfattelse af, hvordan sagen bør ende, men vi håber på, at vi får ret, siger han og forklarer, at Esbjerg Kommune har været i kontakt med DN Esbjerg, men at man herfra henholder sig til det klagebrev, der blev sendt til Planklagenævnet i 18. marts 2019.

I brevet lyder det blandt andet, at "Det er meget uheldigt, at kommunen accepterede anmeldelsen om ændret brug af landbrugsbygninger" og "... det er helt uforståeligt, at kommunen inden virksomheden overhovedet er etableret giver tilladelse til omfattende ny erhvervsbebyggelse samt nedrivning af den bestående bolig samt opførelse af ny bolig. Med andre ord en næsten total nyopførelse af virksomhed i det åbne land."

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra DN Esbjerg, men her er man ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce