Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Slut-forbudt - ikke flere balloner, heller ikke bionedbrydelige, til skoleklasser i Esbjerg Kommune, der vinder priser. Privatfoto.
Udvalgsformand for Teknik & Bygge, Søren Heide Lambertsen (S), uddelte forleden bio-nedbrydelige balloner i en skoleklasse dagen efter byrådets vedtagelse af plaststrategi. Ballon-uddelingen mødt med kritik fra formand for KIMO, og nu stopper ballon-festen.

Esbjerg Kommune: Nu er det absolut-slut-forbudt med uddeling af balloner i kommunalt regi - både almindelige balloner og bionedbrydelige balloner.

Det siger direktøren for Teknik & Miljø, Erik Jespersen, til JydskeVestkysten efter kritik af et kommunalt trafik-arrangement hos en 0. klasse forleden.

Som JydskeVestkysten kunne berette, uddelte formanden for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Søren Heide Lambertsen (S), heliumfyldte, bionedbrydelige balloner i et klasselokale i forbindelse med en prisoverrækkelse dagen efter et byrådsmøde, hvor Esbjerg Byråd i enighed vedtog en ny plaststrategi, der skal mindske kommunens eget forbrug af plast, øge genanvendelsen og drive den grønne holdning fremad.

Teknik & Miljø-forvaltningen havde udstyret udvalgsformanden med de bionedbrydelige balloner som et miljørigtigt alternativ til ordinære balloner - ihukommende, at heliumballoner specifikt er nævnt i forarbejderne med plaststrategien - men det har nu mødt kritik fra kommunernes miljøorganisation.

Annonce

Plast-strategi

  • Esbjerg Byråd har 20. januar 2020 godkendt plaststrategien " En grønnere fremtid med mindre plast og mere genanvendelse". Plaststrategien består af fem overordnede initiativer: Optimering af nuværende affaldsordninger, erstatning af engangsplast, udfasning af produkter med mikroplast, brug af genbrugsbægre og erstatning af engangsplastservice ved kommunale arrangementer, øget vidensdeling mellem plastinteressenter i Esbjerg Kommune.
  • Initiativerne i plaststrategien lægger også vægt på at undgå forurening af naturen og sikre mindre udledning af mikroplast med særligt fokus på kunstgræsbaner og alternativer til opsendelse af heliumballoner, der lander i naturen, hvor dyrene kan finde på at spise stumperne og dør af det.

Strand, fugl og fisk

Det er nemlig en fejlslutning at tro, at det gør nogen forskel at gå over til bionedbrydelige balloner, for det er ét fedt for dyrelivet. De er lige skadelige, lyder det fra Karsten Filsø, formanden for KIMO Danmark (Kommunernes Internationale Miljøorganisation, red.), der har direkte interesse i hav- og kystbeskyttelse, der henvendte sig til JydskeVestkysten efter omtalen af prisoverrækkelsen.

- Jeg kan godt forstå, at man har nogle ønsker om festligholdelse, og i KIMO ønsker vi bestemt ikke at være partydræbere. Mit ærinde er bare, at også heliumfyldte bionedbrydelige balloner ender i naturen, og de tager under selv gunstige forhold mindst et år om at forsvinde. Naturen giver sjældent de optimale forhold til nedbrydning hele året, og nedbrydningen tager længst tid i vand. Derfor vil miljøet stadig have bøvl af den slags balloner - fugle og fisk kan spise dem, og snorene i ballonerne kan vikles omkring hals og næb hos fulgte. Nøjagtig ligesom ved almindelig balloner, forklarede Karsten Filsø, der tilføjede, kommunerne også skal bekoste oprydning på strandene efter bionedbrydelige balloner.

Nu stopper det

Direktør Erik Jespersen, Esbjerg Kommune, siger i et svar til JydskeVestkysten, at det er embedsfolk i Vej & Park, der tilrettelægger trafik-arrangementerne, og at det således er embedsværket, der har udstyret udvalgsformand Søren Heide Lambertsen med de bionedbrydelige balloner som et miljørigtigt alternativ:

- Vores medarbejdere har ikke haft hovedet helt under armen, for de har jo haft fokus på den nye plast-strategi og tænkt, at de må sørge for at vælge en anden type balloner end de gængse af hensyn til miljøet. De har således tænkt i den rigtige retning, men ikke undersøgt sagen helt grundigt nok. Bionedbrydelige balloner er miljømæssigt ikke gode nok - i hvert fald ikke endnu - - og det har vores medarbejdere ikke været skarpe nok på. Sådan er det, og der bliver ikke uddelt flere balloner fra Teknik & Miljøs side - bionedbrydelige eller andre, siger Erik Jespersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce