Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune tager Nikolajs sag op igen

Formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), lover, at Nikolajs sag om afslag på fortsat ledsagelse bliver taget op igen. Arkivfoto.
Formanden for Borger & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), foranlediger nu, at Esbjerg Kommunes Borgerservice tager sagen om fjernelse af udviklingshæmmede Nikolajs ledsageordning op til revurdering.

Esbjerg Kommune: Beslutningen om at fjerne udviklingshæmmede Nikolajs ledsageordning bliver nu revurderet.

Det siger formanden for Borger & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Henrik Vallø (Borgerlisten), efter at JydskeVestkysten har kontaktet ham om sagen.

- Det er besluttet, at sagen tages op igen, og at Nikolaj, hans ledsager og andre hjælpere samt familiemedlemmer indkaldes til et nyt møde på rådhuset. Det er klart, at hvis han berettiget til ledsageordningen, så skal han naturligvis også have den. I den forbindelse hæfter jeg mig ved, at han jo har været berettiget til at få den ydelse hidtil, og at der ingen ændringer er i hans helbredsmæssige situation, siger Henrik Vallø.

Annonce

Følger sagen til dørs

Men ifølge Esbjerg Kommunes egen sagsfremstilling, så er Nikolaj jo glad for ledsageordningen, som han også gør god brug af, men han mister den nu, fordi han "ikke selvstændigt giver udtryk for", hvad han ønsker at bruge ordningen til. Det sidste ændrer sig vel ikke, for det er en del af hans handicap?

- Nej, men fordi en borger ikke kan udtrykke sig, så skal det ikke forhindre, at den pågældende får de tilbud, vedkommende har ret til og som giver livsindhold. Så nu må vi i samråd med dem, der kender Nikolaj bedst, få bedst muligt frem, hvad Nikolaj ønsker, så ingen er i tvivl, og det har jeg tillid til vil ske med en fornyet behandling af sagen, som jeg nok skal følge til dørs, lover Henrik Vallø.

Folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der blev kontaktet af Nikolajs mor om sagen, hilser det velkomment, at Esbjerg Kommune nu genoptager sagen:

- Jeg har drøftet sagen med vores socialordfører Camilla Fabricius, og nu skal Esbjerg Kommune naturligvis have arbejdsro til revurdering af sagen. Når det er sagt, så er det klart, at det er en sag, vi vil følge med interesse frem til dens slutning - dels i forhold til den konkrete problemstilling, dels i forhold til, om retssikkerheden for borgere med nedsat funktionsevne er god nok. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Nikolajs fremtid ville se ud, hvis han ikke havde haft sin mor til at agere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce