Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune tager Nikolajs sag op igen

Formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), lover, at Nikolajs sag om afslag på fortsat ledsagelse bliver taget op igen. Arkivfoto.
Formanden for Borger & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), foranlediger nu, at Esbjerg Kommunes Borgerservice tager sagen om fjernelse af udviklingshæmmede Nikolajs ledsageordning op til revurdering.

Esbjerg Kommune: Beslutningen om at fjerne udviklingshæmmede Nikolajs ledsageordning bliver nu revurderet.

Det siger formanden for Borger & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Henrik Vallø (Borgerlisten), efter at JydskeVestkysten har kontaktet ham om sagen.

- Det er besluttet, at sagen tages op igen, og at Nikolaj, hans ledsager og andre hjælpere samt familiemedlemmer indkaldes til et nyt møde på rådhuset. Det er klart, at hvis han berettiget til ledsageordningen, så skal han naturligvis også have den. I den forbindelse hæfter jeg mig ved, at han jo har været berettiget til at få den ydelse hidtil, og at der ingen ændringer er i hans helbredsmæssige situation, siger Henrik Vallø.

Annonce

Følger sagen til dørs

Men ifølge Esbjerg Kommunes egen sagsfremstilling, så er Nikolaj jo glad for ledsageordningen, som han også gør god brug af, men han mister den nu, fordi han "ikke selvstændigt giver udtryk for", hvad han ønsker at bruge ordningen til. Det sidste ændrer sig vel ikke, for det er en del af hans handicap?

- Nej, men fordi en borger ikke kan udtrykke sig, så skal det ikke forhindre, at den pågældende får de tilbud, vedkommende har ret til og som giver livsindhold. Så nu må vi i samråd med dem, der kender Nikolaj bedst, få bedst muligt frem, hvad Nikolaj ønsker, så ingen er i tvivl, og det har jeg tillid til vil ske med en fornyet behandling af sagen, som jeg nok skal følge til dørs, lover Henrik Vallø.

Folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der blev kontaktet af Nikolajs mor om sagen, hilser det velkomment, at Esbjerg Kommune nu genoptager sagen:

- Jeg har drøftet sagen med vores socialordfører Camilla Fabricius, og nu skal Esbjerg Kommune naturligvis have arbejdsro til revurdering af sagen. Når det er sagt, så er det klart, at det er en sag, vi vil følge med interesse frem til dens slutning - dels i forhold til den konkrete problemstilling, dels i forhold til, om retssikkerheden for borgere med nedsat funktionsevne er god nok. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Nikolajs fremtid ville se ud, hvis han ikke havde haft sin mor til at agere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];