Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommune vil stille lokaler til rådighed i Ribe efter debat om kommende turistkontor

Ribe Turistbureaus lokaler på Torvet er ikke egnede til, at hele sekretariatet for Destination Vadehavskysten kan arbejde derfra, og derfor vil Esbjerg Kommune nu se efter egnede lokaler andre steder i Ribe. Arkivfoto:
Borgmester Jesper Frost Rasmussen har bedt kommunens forvaltning om at kigge efter egnede lokaler i Ribe, så Destination Vadehavskysten får mulighed for at råde over lokaler i både Ribe, Esbjerg og Fanø. Meldingen kommer efter stor lokal debat omkring fremtiden for det gamle turistkontor på Torvet i Ribe.

Ribe: For at give Destination Vadehavskysten de bedste muligheder for at levere en turistindsats i verdensklasse, vil Esbjerg Kommune nu stille kommunale lokaler til rådighed i Ribe.

Det forklarer borgmester Jesper Frost Rasmussen(V), efter at der i Ribe har været opstandelse over, at et nyt sekretariat for Destination Vadehavskysten foreløbigt er blevet placeret i Esbjerg, ligesom der lokalt har været bekymringer om, hvorvidt Ribes mangeårige turistkontor på Torvet vil blive ubemandet.

- Vi stiller gerne kommunale lokaler til rådighed i Ribe, så destinationsselskabet har muligheder for at råde over lokaler i både Ribe, Esbjerg og på Fanø. Jeg har derfor bedt forvaltningen om at kigge ind i de muligheder, der er i Ribe, så destinationen kan få de bedst mulige vilkår for at levere en turismeindsats af høj klasse, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

Seminariehus og banegård

Trods den store debat, der brød ud, da en af byens populære, røde byguider, Etly Fønss, i JydskeVestkysten udtrykte sin bekymring for et bemandet turistkontor i kommunens turismemekka, fordi alt blev flyttet til Esbjerg, er Jesper Frost Rasmussen sikker på, at lokalerne på Torvet 3 fortsat vil spille en central rolle i forhold til både turister og ved lokale events som Peters Jul, Vinfestival med mere.

- De flotte lokaler er ikke optimale til de mere administrative opgaver, som vores turistdestination også skal løse, og derfor synes jeg det er naturligt at bringe kommunale lokaler i Ribe i spil, så vi på den måde råder over lokaler både i Ribe, på Fanø og i Esbjerg, siger han og kommer med flere forslag til, hvor sekretariatet eventuelt kan placeres i Ribe.

- Der er kommunale lokaler i både Seminariehuset og ved Ribe Sundhedshus. Også Ribe Station kunne være en oplagt mulighed på lidt længere sigt, hvis der ellers findes en løsning for en samlet anvendelse af de flotte gamle bygninger, siger Jesper Frost, der dog samtidig understreger, at det hverken er op til ham eller andre af kommunens politikere at finde egnede lokaler.

- Det er op til den kommende bestyrelse for Destination Vadehavskysten, hvor turisterhvervet har det bestemmende flertal, at lægge strategien for fremtiden, sådan som de to byråd har vedtaget i enighed, siger Jesper Frost.

Formanden for det særlige forberedelsesudvalg, der har stået for tilblivelsen af Vadehavskysten, Claus Pedersen, er glad for borgmesterens udmelding.

- Jeg synes det giver god mening. Det giver fleksibilitet, og når destinationen nu er tildelt lokaler i Esbjerg, synes jeg det er på sin plads også at finde lokaler i Ribe og på Fanø. Det er kompromiets kunst at stille gratis lokaler til rådighed alle tre steder, og det er for mig at se en god måde at dele sol og vind lige, så man kan være synlig og være der, hvor gæsterne er, siger Claus Pedersen.

Annonce

Tidlig valgkamp

Samtidig står borgmesteren undrende tilbage, efter at byrådskollegaen og bestyrelsesmedlemmet for den midlertidige bestyrelse af destinationsselskabet, Karen Sandrini(S), er medunderskriver på et læserbrev i Ugeavisen Ribe.

Her fastslår Sandrini sammen med fire andre socialdemokrater, at der selvfølgelig skal være et bemandet kvalitetstilbud til turisterne i Ribe.


De må jo have indledt valgkampen tidligt, have en dårlig hukommelse eller bevidst forsøge at manipulere.

Jesper Frost Rasmussen


- De må jo have indledt valgkampen tidligt, have en dårlig hukommelse eller bevidst forsøge at manipulere. Nini Oken, Jørgen Ahlquist og Karen Sandrini har jo alle været med til at godkende vedtægterne for den nye destination, hvor kompetencen til at tage beslutninger er overdraget til en bestyrelse, hvor turisterhvervet har flertallet. Hele vejen igennem har fokus været på at skabe en stærk destination, og Karen Sandrini har sågar siddet med i forberedelsesudvalget og ved udmærket godt, at der ikke er taget beslutning om at lukke turistbureauet eller ændre på strategien, siger en forundret Jesper Frost.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Charli havnede på skadestuen som 17-årig: - Jeg blev slået ned, fordi jeg er transperson

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Corona løsner grebet om særligt plagede kommuner - men kun to syd- og sønderjyske kommuner når under kritisk grænse

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

Kolding

Turisterne strømmer til Koldinghus: Sommeren har været bedre end før corona

Kolding For abonnenter

Ejere af landejendom mistede alt i brand: Nu bor de i container ved siden af deres nedbrændte hus

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg Energy

Esbjerg Energy henter svensk back: Han bliver en nøglespiller, siger træner Jason Jaspers

Sønderborg

Efter redningsaktion: Det er der sket med kattekillingen fra Flemmings bil

Kultur

Ghita Nørby efter omtalt interview: Jeg bliver ked af det

Sønderborg

Mariann arbejder med mursten som sin oldefar: - Uden teglværkerne var jeg nok blevet tysker

Aabenraa For abonnenter

Efter nedrivning af forfaldent hotel: Området er blevet meget mere værd

Nordtyskland

Total forvirring: Coronareglerne nord og syd for grænsen passer overhovedet ikke sammen

Annonce