Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommunes borgere risikerer skattestigning

Adskillige politikere forudser, at budgetlægningen bliver overordentlig vanskelig i år. Arkivfoto.
Kommunens økonomi kan ikke følge med byrådets ønsker til den kommende budgetlægning. Ét byrådsparti har allerede fremsat forslag om genindførelse af dækningsafgiften - den af virksomheder forhadte erhvervsskat - for at få klingende mønt i kassen. Borgmester afviser pure virksomhedsbeskatning, men virker mindre stålsat i forhold til en anden skatteskrue.

Esbjerg Kommune: De otte partier i Esbjerg Byråd har hver især indsendt en ønskeliste til de kommende budgetforhandlinger efter sommerferien, og sammenlagt løber de politiske drømmescenarier op i omkring 80 millioner ekstra kroner på den årlige drift.

Det harmonerer dog dårligt med Esbjerg Kommunes økonomiske forfatning, og derfor spøger en genindførelse af den såkaldte dækningsafgift - en særskat på virksomheder - i den politiske kulisse.

Enhedslisten har flere gange tidligere foreslået at genindføre dækningsafgiften, og den er nu lagt på bordet igen. Men borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) afviser pure at bringe muligheden i spil, efter at Esbjerg Kommune sløjfede den for mere end 10 år siden i forbindelse med kommunesammenlægningen. Venstre har dog kun 11 pladser i det 31 mandater store byråd, og der skal 16 til et flertal. Imidlertid er der næppe tvivl om, at hele blå blok står sammen om at friholde erhvervslivet.

Annonce

Dækningsafgift

Dækningsafgiften er en ejendomsskat, som landets kommuner kan vælge at pålægge private erhvervsejendomme. Virksomheder betaler afgift af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien (forskelsværdien). Det er altså bygningernes værdi, der beregnes dækningsafgift af. Særskatten kan maksimalt udgøre 10 promille, og meningen med afgiften er, at den blandt andet skal bidrage til kommunens udgifter til gader, veje, parkeringspladser og brandvæsen.

Nej til virksomhedsskat

- Selv hvis den kommende aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen skulle åbne for muligheden af, at vi kan udskrive dækningsafgift uden at blive trukket i bloktilskud som straf, kommer det ikke på tale. Det er den mest urimelige og tilfældige beskatning, man kan forestille sig. Eksempelvis skal et lille it-firma, der tjener styrtende, måske ikke betale noget, mens en stor virksomhed med mange arbejdspladser, der giver underskud, skal betale meget, siger Frost Rasmussen og fortsætter:

- Desuden skal vi ikke beskatte erhvervslivet hårdere samtidig med, at de fleste andre kommuner har droppet dækningsafgiften, hvis vi vil have vækst og udvikling i vores kommune, pointerer borgmesteren og tilføjer, at Vejle - som den sidste i det syd- og sønderjyske område - fra i år har droppet dækningsafgiften helt.

Nye indtægter

I 2015 fik Esbjerg Kommune af indenrigsministeriet lov til at hæve personskatten og dermed sikre et ekstra provenu på 34 millioner kroner om året til det trængte husholdningsbudget.

Er det en mulighed igen?

- Jeg synes, vi betaler rigeligt i skat i forvejen, og i provinskommunerne ligger vi væsentligt højere end i hovedstaden. Der skulle meget gerne komme en fornuftig økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og en ny regering, for vi ser ind i store udfordringer med kernevelfærd, der koster mange penge og en udligningsordning, der fordeler midlerne fra staten skævt mellem kommunerne.

Er det et nej?

- Mit udgangspunkt er, at vi betaler nok i skat, men vi er nødt til at kende rammebetingelserne for vores økonomi, før vi kan svare på, om vi kan løse udfordringerne alene ved interne omprioriteringer, eller vi også er nødt til at kigge på vores indtægter. En ny regering kan både stille nye krav men også sikre ny finansiering, så vi er nødt til at afvente en økonomiaftale. Og hvis vi ikke snart får en regering og en aftale, kan budgetforhandlingerne blive skubbet oktober eller november.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce