Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kommunes tidligere planchef er død, 77 år

Esbjerg: Efter kort tids sygdom er Esbjerg Kommunes tidligere planchef, Erland Knudsen, død i en alder af 77 år.

Erland Knudsen fratrådte ved kommunen den 31. oktober 2007 og nåede således lige at være med til starten af kommunesammenlægningen, som trådte i kraft den 1. januar 2007. Erland Knudsen var chef for plan – altså den afdeling, som planlægger, hvordan kommunen skal udvikle sig - og han blev som chef afløst af Peter Bagge.

Erland Knudsen var gift med Birgit (Rosenberg) og boede i Nørrebrogade 106. Han efterlader sig udover hustruen to børn Eli og Eske, svigerbørn samt børnebørn.

I sin fritid spillede Erland billard i Esbjerg Billard Club og nød ligesom Birgit at cykle ture. Ægteparret foretog også mange bilture rundt omkring i Europa, og Erland Knudsen var en meget dygtig foredragsholder, når han fortalte og viste billeder fra deres oplevelser på disse ture i Boldesager Beboerforening, hvor både Erland og Birgit udførte et stort stykke arbejde. Erland sad i bestyrelsen i nogle år.

Erland bisættes lørdag den 14. december klokken 14.00 fra Jerne Kirke, og af dødsannoncen fremgår, at man i stedet for blomster eventuelt kan give et bidrag til Danmarks Naturfredningsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Billund

25 års jubilæum: Peter Pawelzcyk

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce