Annonce
forside

Esbjerg Lærerforening viser udfordringerne med en snigende underfinansiering.

Esbjerg Lærerforening (ELF) får i weekendens JydskeVestkysten illustreret, at den "snigende underfinansiering" gør, at folkeskolen lige nu kæmper for overlevelse.

ELF forholder sig konkret til den økonomiske budgetramme de kommende år.

Således har ELF fremlagt konkrete spareforslag. Det kan f.eks. betyde fjernelse af lejrskoler, reducering af mulighederne for elevers adgang til computere, at man laver yderligere centralisering ved at flytte skolernes administration til rådhuset. Det er mildt sagt lidt af en thriller! Det er en modig og alvorlig øvelse ELF gør sig(!) - og samtidig viser ELFs spareforslag, hvilken benhård virkelighed folkeskolen befinder sig i.

For mere end et år siden var jeg medforfatter på et større skolepolitisk oplæg med partifæller rundt om i landet. "10 socialdemokratiske bud på folkeskolens udvikling" kaldte vi vores oplæg.

I oplægget konstaterede vi, at udviklingen i folkeskolen de senere år har ført til færre lærere pr. elev og ringere muligheder for at forberede undervisningen. Kommunalpolitikerne har vanskelige arbejdsbetingelser, da kommunerne er så hårdt spændt for. Det har alvorlige konsekvenser! Vi konstaterede også, at der var blevet færre lejrskoler og langt flere klasser med 28 elever. Resultatet af denne udvikling har været, at tilslutningen og opbakningen til folkeskolen er dalende - nogle steder i landet markant dalende.

Ser vi på IT-delen, så kunne vi konstatere, at mange skoler slet ikke har tilstrækkelige digitale muligheder, som i øjeblikket er en ulighedsskabende faktor i skolernes dagligdag. Derfor har vi også i oplægget fundet det nødvendigt, at der blev givet en økonomisk saltvandsindsprøjtning til folkeskolen. Helt konkret foreslog vi, at der årligt - af det økonomiske råderum - investeres én mia. yderligere i folkeskolen. Vi fandt det nødvendigt med denne store økonomiske indsprøjtning for at sikre, at skolerne kan leve op til formålet.

Tak til Esbjerg Lærerforening for et vigtigt og seriøst bidrag i debatten om vores vigtigste samfundsinstitution.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce