Annonce
Sport

Esbjerg lejer kroat fra Brøndbys overskudslager

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ante Erceg bytter Brøndby ud med Esbjerg i forårssæsonen. Kroaten har ikke spillet siden august.

Den 30-årige kroatiske angriber Ante Erceg skal i forårssæsonen forsøge at spille Esbjerg væk fra en faretruende nedrykning fra Superligaen.

Onsdag aften meddeler den vestjyske superligaklub på sin hjemmeside, at man har lejet kroaten af Brøndby, hvor han ikke har haft den store succes.

Esbjergs sportschef, Jimmi Nagel, forventer, at en skærpet konkurrencesituation i klubbens frontlinje vil medføre bedre resultater.

- I Ante Erceg får vi en stærk offensivspiller, der er hurtig og aggressiv i sit spil. Erceg har tidligere vist sig som en kynisk målscorer, og vi er sikre på, at vi i fællesskab kan finde dette frem igen til glæde for begge parter.

- Vi har i forvejen stærke angribere, og nu øger vi konkurrence yderligere på den sidste tredjedel af banen i bestræbelserne på at præstere en god forårssæson, siger Jimmi Nagel.

Erceg er Esbjergs fjerde tilgang i januar. Ind er også kommet Søren Reese, Kevin Conboy og Franz Brorsson.

Den nu 30-årige kroat kom til Brøndby i sommeren 2018, men han kunne ikke følge i fodsporene på Teemu Pukki, som netop havde forladt klubben.

Erceg har i løbet af det seneste halvandet år spillet 23 superligakampe og scoret fire mål.

Han har ikke fået spilletid siden august, og i denne sæson står han blot noteret for 17 minutter i Danmarks bedste række.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, medgiver, at kroatens ophold i Danmark ikke har været en udpræget succes.

- Der har desværre for både Ante og os været alt for lang vej til holdet for Ante i hans tid i Brøndby.

- Ante har tidligere i sin karriere bevist, at han er en dygtig fodboldspiller, så med helt nye rammer og forhåbentlig spilletid i Esbjerg er håbet for alle parter, at foråret kan få sat hans karriere på rette spor igen, siger fodbolddirektøren til Brøndbys hjemmeside.

Hans kontrakt med Brøndby udløber i sommeren 2022.

Siden superligaen gik på pause i december, har Brøndby afhændet Hany Mukhtar, Dominik Kaiser, Kamil Wilczek og altså nu Ante Erceg.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg om leje af Ante Erceg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce