Annonce
Esbjerg

Esbjerg mangler frivillige førstehjælpere

Kristian Bakkesgaard er frivillig i Danmark Redder Liv. Det betyder, at han er en af de første til at rykke ud, hvis en esbjergenser falder om med hjertestop. Foto: Chresten Bergh
Siden 2018 har borgere i Esbjerg Kommune været så heldige at have ekstra hjertereddere i form af 184 frivillige borgere, der rykker ud til akutte hjertestop. Dansk Folkehjælp, der står bag projektet Danmark Redder Liv, kalder det en succes, men de mangler stadig frivillige.

Esbjerg: I godt og vel et år har borgere i Esbjerg Kommune været en lille smule tryggere. Dansk Folkehjælp lancerede nemlig Danmark Redder Liv i samarbejde med Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAid. Her har de uddannet frivillige borgere til at yde førstehjælp, så de kan rykke ud og assistere, når ulykken er sket. En ordning, der kan gøre en forskel for de af kommunens borgere, der får brug for hjælp, hvis hjertet pludseligt skulle stoppe med at slå.

- Det er afgørende, at der ydes livreddende førstehjælp inden for de første seks minutter efter et hjertestop. Og risikoen for at få mén og uoprettelige skader stiger med ti procent for hvert minut herefter, fortæller Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Bor man i Esbjerg by er responstiden for en ambulance, ifølge Region Syddanmark, i gennemsnittet 6,7 minutter om at nå ud på et alarmopkald. Men det kan ske, at responstiden af forskellige årsager, bliver længere, og det er så her de frivillige i Danmark Redder Liv kommer til nytte.

- Når de frivillige bliver kaldt ud, kan de være hos patienten på ganske kort tid. I områder, hvor ambulance og lægebil ikke har så god responstid kan det være livsreddende, fortæller Klaus Nørlem.

- Region Syddanmark har været gode til at holde responstiden nede, men der er intet der tyder på, at den falder yderligere, og vi kan med flere frivillige hænder gøre Esbjerg til et meget trygt sted at bo, fortæller Klaus Nørlem.

Ifølge Klaus Nørlem mangler der 66 frivillige før de er helt tilfredse hos Danmark Redder Liv.

- Esbjerg har virkelig gjort det godt, men vores mål er at komme op på 250 førstehjælpere i kommunen, siger han.

Annonce

Nogle gange overtager jeg hjertemassagen. Så kan redderen eller lægen sætte i gang med den medicinske behandling, eller også hjælper jeg til med nogle praktiske ting som at gøre båren klar eller hente udstyr.

Kristian Baggesgaard, frivillig førstehjælper i Danmark Redder Liv.

Kaldt ud til over 20 hjertestop

En af de frivillige i Esbjerg Kommune er Kristian Baggesgaard på 53 år. Han har været med fra starten af projektet og har været kaldt ud på så mange alarmopkald, at han ikke længere har tal på det.

- Jeg tror, det er mellem 25 og 30 stykker. Det er i hvert fald mange gange. Jeg vælger at være en del af Danmark Redder Liv, fordi det føles helt naturligt for mig. Jeg er i forvejen frivillig brandmand og har været det i 33 år, og jeg vil gerne bruge mine kompetencer, fortæller han.

Kristian Baggesgaard har endnu ikke prøvet at ankomme før ambulance eller lægebil, men der er altid noget, han kan hjælpe med, når han kommer ud til patienten.

- Nogle gange overtager jeg hjertemassagen. Så kan redderen eller lægen sætte i gang med den medicinske behandling, eller også hjælper jeg til med nogle praktiske ting som at gøre båren klar eller hente udstyr.

Alle førstehjælpere henter en app ned på deres telefon, som de skal operere ud fra. Her får de informationer om afstand og adresse. Det er også via appen, at alarmcentret ser, hvem der er tættest på patienten. De ni nærmeste får et opkald og har efterfølgende 30 sekunder til at reagere. De tre tætteste bliver sendt ud til patienten.

- Jeg synes helt sikkert, at man skal melde sig til at være frivillig førstehjælper, hvis man har modet til det, siger Kristian Baggesgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce