Annonce
Esbjerg

Esbjerg opkalder plads efter afdød kulturminister

Her ligger Esbjergs nye plads - Bomholts Plads. Kort: Esbjerg Kommune

Bomholts Plads bliver navnet på en lille grøn, hyggelig plet på hjørnet af Stormgade og Strandbygade. Bomholts buste flyttes fra den tidligere Esbjerg Højskole.

Esbjerg Kommune: De fleste kender det lille område på hjørnet af Stormgade og Strandbygade, hvor den gamle port til Esbjerg Eksportstalde endnu står og forbinder Klevestien og ruten frabymidten til Fanø-færgen.

Efter at have fået en overhaling i form af bænke, lys og fin belægning er pladsen nu klar til at få navn, og valget er passende faldet på en af dansk politiks store politikere, forfatter og minister Julius Bomholt (S), der har haft betydning for både Esbjerg og Fanø - og omvendt. Bomholts Plads bliver fremover navnet, oplyser formanden for Teknik & Byggeudvalget, Anders Kronborg (S).

Samtidig er det aftalt med Palle Storinggaard, forpagter af den tidligere Esbjerg Højskole, nu ECH Park i Stormgade, at Julius Bomholts buste flyttes fra de tidligere højskole-arealer til pladsen.

Annonce

Navn afvist


  • Som led i områdefornyelsen i det havnenære byområde i Esbjerg er der gennemført et forbedringsprojekt efter program for områdefornyelse i havnenært område i Esbjerg. Det program blev besluttet i Esbjerg Byråd tilbage i marts 2011. Et formål har været at skabe et interessant mødested ved det grønne område op til Stormgade og på et attraktivt punkt ved Klevestien.
  • Forvaltningen havde foreslået at navngive pladsen Eksportpladsen med henvisning til stedets historie, idet Esbjerg Eksportstalde lå i området fra 1912 til 1977. Den gamle port til eksportstaldene står der endnu. Navnet blev dog underkendt politisk, og nu skal pladsen i stedet hedde Bomholts Plads.
Området er blevet shinet op, og snart bliver busten på granitsoklen flyttet fra den gamle Esbjerg Højskole. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.

Anerkendelse

Julius Bomholt, der også sad i Esbjerg Byråd ad to omgange, var medlem af Folketinget i 39 år for Socialdemokratiets Esbjergkreds. Han havde flere ministerposter, men huskes formentlig bedst for sin tid som kulturminister - Danmarks første i daværende statsminister Viggo Kampmanns (S) regering. At det nu bliver ham, der skal lægge navn til den nye plads, som forbinder by og havn, sker efter forudgående aftale mellem borgmester Johnny Søtrup (V) og Anders Kronborg.

Det glæder Anders Kronborg, at Venstreborgmesteren har nikket til, at et socialdemokratisk koryfæ på den måde får en central placering i byen:

- Esbjerg bliver snart 150 år, og byen har efterhånden en alder, hvor vi kan bryste os af en række spændende personligheder, der har gjort en særlig indsats for Esbjerg - eksempelvis har vi fået Tage Sørensens Plads på Esbjerg Strand. Jeg er glad for, at borgmesteren er enig i, at Julius Bomholt fortjener, at vi ærer ham, siger Kronborg.

Her ses busten af Julius Bomholt, som den ser ud i dag ved ECH Park. Privatfoto.

Farveblind

Johnny Søtrup finder det naturligt:

- Julius Bomholt er jo en mand, der har betydet ganske meget for byen og for landet. Jeg synes, der er mere klasse over at navngive den nye plads efter en person, der virkelig har betydet noget, end eksempelvis at kalde den Eksportpladsen, som det har været foreslået, og så er jeg sådan set ligeglad med en partifarve, konstaterer Søtrup, der glæder sig til, at Bomholts buste på granitsokkel bliver sat på plads.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce