Annonce
Esbjerg

Esbjerg Realskole får nej til solceller på taget

Det er fløjene i højre og venstre side af billedet, der i henhold til ansøgningen fra Esbjerg Realskole skulle rumme solceller. Foto fra Esbjerg Realskoles ansøgning.
Det blev et i hvert fald foreløbigt nej til Esbjerg Realskole, der gerne ville etablere solcelleanlæg på øst- og vestfløjenes tage. Nu skal der udarbejdes en ny lokalplan, der kan regulere området.

Esbjerg Realskole i Svendsgade har fået nej til at etablere et solcelleanlæg på skolens øst- og vestfløj.

Det er resultatet af en møde i Plan & Miljøudvalget, hvor skolen havde ansøgt om at få lov at fjerne det eksisterende kobbertag på øst- og vestfløjene og udskifte dem med nyt tagpaptag påmonteret et solcelleanlæg.

Men det kunne embedsmændene i den kommunale forvaltning ikke anbefale, selv om de resterende kobbertage skulle bibeholdes. Forvaltningen påpeger således, at Esbjerg Realskole - tidligere Esbjerg Statsskole - er opført i 1939 og tegnet af kongelig bygningsinspektør Viggo Norn, og at bygningen er hans eneste i Esbjerg. Og videre:

"Bygningen er..(.....) et eksempel på et strengt symmetrisk anlæg, som ligger et sted mellem stilarterne nyklassicisme og funktionalismen. Funktionalismen, som den fortrinsvis blev udført i Esbjerg, var med danske materialer som for eksempel røde tegl og håndværksmæssige traditioner som for eksempel et tag i kobber. Bygningen er karakteriseret ved sin opbygning, med en aula i midten, fløje på hver side og store vinduer … Ejendommen er et meget fint eksempel på en overgangsarkitektur mellem to stilarter, hvor kobbertaget er en vigtig arkitektonisk detalje.".

Annonce

Ansøgning

  • Fra Esbjerg Realskole har man i forbindelse med ansøgningen også oplyst, at taget og kobberinddækningen på de to fløje er udtjente, og at de ønskes udskiftet med et tagpaptag monteret med et solcelleanlæg. Fra skolens side anføres det desuden, at selv om de berørte tagflader ikke er synlige fra gade- og fortovsniveau, vil der i givet fald blive lavet kobberafslutninger samt kobbernedløbsrør som de eksisterende, så det visuelle indtryk fra gader og fortove er, at der stadig er et kobbertag.
  • Imidlertid blev argumenterne ikke godtaget på Esbjerg Kommune.

Bevaringsværdig

Ejendommen har en bevaringsværdi på tre, hvilket er en høj værdi, og det har også spillet ind på udvalgets beslutning, selv om man fra realskolens side anfører, at de tagflader, der er tiltænkt i alt 520 kvadratmeter solcellepaneler, ikke er synlige fra gade og fortovsniveau, ligesom der vil blive lavet kobberafslutninger samt kobbernedløbsrør som eksisterende, "så det visuelle indtryk fra gader og fortove er, at der stadig er et kobbertag".

Ansøgeren forklarer ønsket om solcellepaneler med flere faktorer, herunder at det vil have et læringsmæssigt perspektiv for børnene, at skolen ønsker at bidrage med bæredygtig energi og tage ansvar for miljøet, at Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har etableret solceller, og at det er derudover en økonomisk fordel for skolen på længere sigt samtidig med, at skolen ønsker at signalere en grøn profil.

Stop-forbud

Ifølge formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), bliver der ikke blot givet et afslag, men også nedlagt et såkaldt paragraf 14-forbud, som kommuner kan benytte for at fastfryse de eksisterende forhold, indtil der er udarbejdet en ny lokalplan.

- Indtil videre siger vi nej, men nu bliver der udarbejdet en ny lokalplan for ejendommen. I dag er der ikke en lokalplan, der regulerer opsætning af solceller, og forvaltningen forsøger i den nye lokalplan at finde en løsning, der indeholder muligheden for eksempelvis solceller, forklarer udvalgsformanden.

Esbjerg Realskole - tidligere Esbjerg Statsskole i Svendsgade - har fået nej til opsætning af solceller, og politikerne har nedlagt et paragraf 14-forbud. Foto: Esbjerg Realskole.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce