Annonce
Esbjerg

Esbjerg slipper for ghettokrav

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er trods dispensation fortsat utilfreds med, at Esbjerg risikerer at skulle lukke en helt ny børneinstitution, fordi højst en tredjedel lokale børn ifølge ghettopakken må gå der. Arkivfoto
12 kommuner har søgt dispensation fra nye regler for børnehaver i ghettoområder. Fire har fået medhold.

Fire kommuner slipper for skrappe regler for, hvordan børn fra ghettoområder skal blandes med børn fra resten af kommunen i børnehaver og vuggestuer.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge den såkaldte ghettoplan må højst en tredjedel af de børn, der fremover optages i en ghettobørnehave, komme fra lokalområdet.

Men flere kommuner har så svært ved at leve op til reglerne, at de har bedt om dispensation. Med den må de vente i op til fem år med at opfylde kravene.

Og det har Odense, Esbjerg, Roskilde og Svendborg nu fået.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har 16 institutioner fået dispensation i fem år. En enkelt institution i Esbjerg har fået to års dispensation.

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreger, at hun forventer handling fra de kommuner, der nu har fået lidt længere snor.

- Dispensationsmuligheden må ikke blive en sovepude, som betyder, at vi vender det blinde øje til, så kommunerne ikke får løst problemerne med opdelte lokalsamfund år efter år, udtaler hun i en pressemeddelelse.

- Kommunerne må ikke ane nogen som helst smuthuller i fremtiden i forhold til at leve op til deres ansvar og få knækket kurven.

Ministeren lægger derfor op til, at dispensationsmuligheden fremover bliver afskaffet.

Annonce

Utilfreds borgmester

I Esbjerg har man kun fået to års dispensation til Bydelens Børnehus, fordi den ligger i ghettoområdet, og det er ikke nok, lyder det fra Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune.

- Vi kan ikke nå at ændre sammensætningen i området på Stengårdsvej, hvor den her spritnye daginstitution ligger, på de to år, vi har fået. Derfor risikerer vi stadig, at den må lukke.

Udover Bydelens Børnehus har Esbjerg fået fem års dispensation til Børnehuset Kvaglund og Valmuen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er på den ene side glad for dispensationen, men på den anden side fortsat utilfreds med, at det stadig er intentionen at gennemføre den del af ghettopakken.

- Vi er glade for, at vi nu i det mindste har fået noget tid, og så må vi se, hvad der sker. Sagen er jo, at det skulle gennemføres her fra 1. januar. Men det ændrer jo grundlæggende ikke på det tossede i, at vi ender i en situation, hvor vi risikerer at stå med en ny institution, som de lokale børn ikke må gå i, og som derfor må lukke, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce