Annonce
Esbjerg

Esbjerg vil være dansk mester i erhvervssamarbejde

Indsatsen Student in Business skal lokke flere studerende til Esbjerg - og få dem til at blive efter uddannelsen. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.
Education Esbjerg forventer i efteråret 2020 at indgå aftaler med de første 30 virksomheder om partnerskaber med studerende og uddannelsesinstitutioner. Syddansk Universitet agter at udbygge samarbejdet med erhvervslivet og offentlige institutioner i Esbjerg-området.
Annonce

Esbjerg: Esbjerg vil være landets førende by i at føre byens studerende sammen med virksomheder i lokalområdet. Den ambitiøse satsning med navnet Student in Business skal gøre det synligt for unge fra hele landet, at de kan fremme karrieremulighederne ved at vælge en videregående uddannelse i byen.

- Vi indleder efter sommerferien en besøgsrunde til 30 virksomheder for at kortlægge, hvilke veje vi skal følge for skabe flere kontaktpunkter og øge antallet af studiejob, mentorordninger og virksomhedsbesøg. Nu skal vi med virksomhedernes hjælp have brolagt den vej, vi vil gå for at lette adgangen til de studerende og uddannelsesinstitutionerne – og omvendt, siger projektmedarbejder hos Education Esbjerg, Caroline Andersen.


Vi indleder efter sommerferien en besøgsrunde til 30 virksomheder for at kortlægge, hvilke veje vi skal følge for skabe flere kontaktpunkter og øge antallet af studiejob, mentorordninger og virksomhedsbesøg.

Caroline Andersen


Annonce

SDU griber udfordringen

Syddansk Universitet i Esbjerg rækker derfor ud til lokalområdets private og offentlige virksomheder for at øge samarbejdet og bringe de studerende tættere på fremtidige karrieremuligheder.

- Som universitet og fakultet ændrer vi os i disse år i retning af øget relevans. Vi vil fortsat have fokus på høj kvalitet i forskningen, men det skal også være en forskning, vi kan bringe i spil. Derfor vil man se et øget samspil mellem forskning, uddannelser og omgivelserne.

- Vi fokuserer på det lokale erhvervsliv, men i en international kontekst, hvor vi kan anvende vores forskning og viden, siger institutleder på Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Torben Munk Damgaard, der tillige er campusleder på SDU Esbjerg.

- Når de studerende er lidt henne i studierne, vokser deres fokus på, hvad de kan beskæftige sig med bagefter. I den henseende har vi stor gavn af alumnesamarbejdet med tidligere studerende, der ved karrierearrangementer fungerer som ambassadører og kan fortælle om, hvilken gavn de selv har haft af være ude i virksomheder under studiet, siger Torben Munk Damgaard og håber, at det kan få flere udenlandske kandidatstuderende til at blive i byen, efter de er færdiguddannet.

Student in Business

Student in Business er en af Education Esbjergs indsatser for at styrke Esbjerg som uddannelses- og studieby.

Målet at forene unge og virksomheder i et samarbejde, der skal give 500 partnerskabsaftaler og 1.000 studierelevante job. Forventningen er, at der kan indgås aftaler med de første 30 virksomheder i løbet af efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce