Annonce
Regionalt

Esbjerg-virksomhed vinder national trafikpris

Transportminister Benny Engelbrecht sammen med fra venstre Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik, Pia Holm Steffensen, underdirektør, Forsikring & Pension, Per Hjort Lorentzen, Head of HSEQ, NorSea Denmark A/S, Michael Svane, branchedirektør, Dansk Industri, og Anders Aalund Olsen, logistikchef, NorSea Denmark A/S.
NorSea A/S i Esbjerg har vundet Sikker Trafik Erhverv-prisen 2020. Virksomheden får prisen for en helt særlig indsats, der gør medarbejdernes adfærd i trafikken mere sikker.
Annonce

Der er et erhvervskøretøj involveret i hver tredje dødsulykke og i næsten hver 5. ulykke med tilskadekomne. Hvis antallet af ulykker med erhvervskøretøjer skal reduceres, så kræver det, at virksomhederne har målrettet fokus på, hvordan medarbejderne kører i arbejdstiden.

En af de virksomheder, der gør en særlig indsats, er NorSea A/S fra Esbjerg. De gør det så godt, at de nu har vundet Sikker Trafik Erhverv-prisen, som blev overrakt af transportministeren på vegne af Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension.

- Sikkerhed er en del af vores dna, og det er fantastisk at få anerkendelsen for det arbejde, som alle i virksomheden yder. For os har det været vigtigt, at ledelsen går foran, men samtidig har det også været vigtigt at skabe en kultur, hvor chaufførerne bliver inddraget og kommer og siger, når der er udfordringer. På den måde kan vi sammen være med til at sikre, at vores transporter foregår på en sikker og tryg måde, siger Anders Aalund Olsen, der er logistikchef hos NorSea Denmark A/S, i en pressemeddelelse fra Rådet for Sikker Trafik.

Annonce

Ind under hjelmen på chaufførerne

NorSea Denmark A/S har 30 lastbiler, der kører godt tre millioner kilometer om året. Firmaets medarbejdere transporterer primært flydende industrigas samt udstyr til olie- og gasindustrien og til vindmølleindustrien i Danmark og i udlandet. Der er altså tale om transporter, der kræver en enorm opmærksomhed, hvis det skal foregå sikkert.

For at undgå ulykker og uheld har virksomheden et stort fokus på at opbygge en stærk trafiksikkerhedskultur. For NorSea handler det om at komme ind under hjelmen på chaufførerne og inddrage dem i stedet for blot at udstede et påbud. Ved at inddrage chaufførerne sikrer man sig, at der også bliver fokuseret på trafiksikkerheden, når chaufførerne sidder i førerhuset.


Sikkerhed er en del af vores dna, og det er fantastisk at få anerkendelsen for det arbejde, som alle i virksomheden yder.

Anders Aalund Olsen, logistikchef hos NorSea Denmark A/S


Foruden at arbejde med en kulturændring har virksomheden også udstyret vognparken med de nyeste sikkerhedssystemer såsom førerassistent-teknologi samt sat plombering i køretøjerne, så de højst kan køre 80 kilometer i timen. I køretøjerne er der også alkolås samt kameraer, der hjælper chaufførerne med at holde øje med de øvrige trafikanter. Samtidig stiller firmaet krav om, at alle chauffører altid skal bruge sikkerhedssele, og det er samtidig ikke tilladt at tale i mobil eller at bruge andre elektroniske medier, mens man kører.

De mange indsatser har haft en positiv effekt i form af ingen trafikulykker, bedre brændstoføkonomi og større medarbejdertilfredshed.

Den indsats har været så imponerende, at NorSea nu har vundet Sikker Trafik Erhverv-prisen 2020. Juryen, der har udvalgt NorSea A/S som vinder, består af Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension, Dansk Industri og politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce