Annonce
Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

En mand blev fredag aften anholdt foran Jagthytten i Esbjerg og taget med på stationen, hvor han har tilbragt natten. Foto: Presse-fotos.dk

Esbjerg: Flere patruljer var fredag aften til stede ved et værtshus på Jagtvej i Esbjerg hvor en række mennesker var samlet for at skyde weekenden i gang.

Dog var for mange samlet på et sted, og det fik politiet til at lukke festen, fortæller Ivan Gohr Jensen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi besluttede at lukke værtshuset klokken 22.30 fordi bevillingshaver holdt åbent i strid med de gældende covid 19-restriktioner, siger han og fortsætter:

Annonce

- Der var 10 forskellige selskaber samlet i ét lokale, og det var i strid med restriktionerne, siger han.

Bevillingshaver blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af covid-19 bestemmelserne.

Gæsterne blev efterfølgende sendt ud, men det var ikke alle, der var tilfredse med den beslutning. Vagtchefen fortæller, at særligt en person gjorde sig markeret og begyndte at råbe efter politiet.

- Han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og det gjorde, at han blev udadreagerende og med magt måtte pacificeres, siger Ivan Gohr Jensen.

Manden gjorde modstand og slog den ene betjent i ansigtet. Derfor blev han taget med på stationen.

- Han har tilbragt resten af natten på politistationen i Esbjerg, men er løsladt her til morgen, fortæller vagtchefen.

Tre sigtelser kunne han dog forlade politistationen med: en for at modsætte sig anholdelse, en for vold mod polititjenestemand og en for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han kan se frem til senere at få en sanktion i forbindelse med sigtelserne.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce