Annonce
Esbjerg

Esbjergenserne strømmer til restaurantfestival i vinterferien

Familien Bjerrums fiskerestaurent Kok & Kuller, som åbnede sidste år, er med i Dining Week, som foregår i vinterferien. Arkivfoto

Overvældende interesse for restaurantfestivalen Dining Week i vinterferien i Esbjerg. Med gourmetoplevelser til særpriser giver det mulighed for at præsentere sig for nye gæster, mener restauratørerne.

Esbjerg: God mad og penge at spare trækker i den kommende uge, hvor skolerne holder vinterferie, bunkevis af esbjergensere af huse for at besøge byens blomstrende restaurationsliv.

Flere spisesteder lokker gæsterne med fordelagtige særtilbud, men særligt tre steder i Esbjerg har kunderne haft mulighed for at deltage i Danmarks første og Europas største restaurantfestival, Dining Week, hvor Copenhagen Food Magazine og San Pellegrino hvert år siden 2011 har samlet et udvalg af de bedste og mest interessante restauranter i Danmark i vinterferiens uge 7.

I Esbjerg deltager Hjerting Badehotel, Kok & Kuller samt ECH Park. Her får gæsterne mulighed for at spise en tre retters gourmetmenu til kun 215 kroner, og interessen er overvældende.

Fiskerestauranten Kok & Kuller i Skolegade deltager for første gang efter opfordring. Restauranten har solgt omkring 320 pladser, og lige nu er der kun sene pladser mellem klokken 20.30 og 20.45 tilbage. Ifølge restaurantchef Benjamin Bjerrum kunne man formentlig have solgt omkring 450 pladser, hvis spisestedet havde været større.

- Vi var lidt usikre i starten og udloddede pladser i mindre portioner, men de blev lynhurtigt solgt, fortæller Benjamin Bjerrum, der glæder sig over, at Dining Week giver Kok & Kuller mulighed for at gør opmærksom på stedet.

- Jeg vil tro, at den flotte interesse handler om, at gæsterne her får sig en rigtig god madoplevelse, som samtidig er til en rigtig god pris, tilføjer han.

Annonce

Menuerne

Kok og kullerFisken er i centrum hos Kok og Kuller i Esbjerg, der serverer alsidige, uformelle retter med fokus på gode råvarer. Til Dining Week får gæsterne først en torskesoufflé med gouda i fiskefond, derefter pocheret færøsk laks og slutteligt en gateau marchel - uden fisk.

Hjerting Badehotel

Med udsigt til Vadehavet fra første parket byder Hjerting Badehotel velkommen til en gastronomisk oplevelse. Her serveres jordskokkesuppe, braiseret nakkekam og vaniljespongecake i anledning af Dining Week, hvor det også er muligt at leje værelser med 20 procent rabat.

ECH Park

Den kulinariske oplevelse er i højsædet på ECH Park, der foruden en restaurant også er hotel og konferencecenter. Nøgleordene i køkkenet er renhed og enkelhed, og den nordiske natur er en stor inspirationskilde. Her blandes nordisk lethed med den franske charme.

Kom igen næste år

På Hjerting Badehotel, hvor man deltager i Dining Week for fjerde år i træk, har der rent faktisk haft udsolgt i et stykke tid. Det ganske skete kort efter, at billetterne kom til salg.

- Med arrangementet får vi fat i nogle gæster, som måske ikke kommer så ofte ud for at spise, og på den måde får vi så mulighed for at vise, hvad vi kan, siger Mie Hyttel, Hjerting Badehotel, der har måttet tænde de røde lamper ved et salg af lidt mere end 300 pladser.

Så der er altså slet ikke noget at gøre, hvis man gerne vil have et bord?

- Nej, desværre ikke andet end at vente til næste år og være hurtigt ude.

I alt deltager lidt mere end 200 restauranter landet over i Dining Week, som altså foregår i uge 7.

Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce