Annonce
Esbjerg

Esbjergenserne vil betale for en mere bæredygtig by

Esbjergenserne vil gerne have en mere bæredygtig storby, viser en undersøgelse, som Rambøll har fået foretaget. Foto: Rambøll.
Ny undersøgelse fra Rambøll viser, at en stor del af esbjergenserne er villige til selv at betale for at få en mere bæredygtig by. De mener også, at kommunen bør gøre mere. Især inden for energi, byggeri og transport.

Esbjerg Kommune: Klima og bæredygtighed fik på landsplan en stor plads i den nys overståede valgkamp, og bæredygtig byudvikling er et tema, der også optager esbjergenserne. Så meget at de også - til en vis grad - er villige til at betale mere af egen lomme for bæredygtige løsninger i Esbjerg.

Det har en ny undersøgelse fra Rambøll kortlagt. Her har 300 borgere fra Esbjerg svaret på, om de er villige til at betale ud af egen lomme for bæredygtige løsninger i byen inden for områder som byggeri, energi, transport, klimasikring og affaldshåndtering.

Undersøgelsen viser således, at esbjergenserne er villige til at øge deres boligudgifter for at få mere bæredygtige og energivenlige boliger. 76 procent vil acceptere en huslejestigning på 100 kroner om måneden for at mindske energiforbruget i deres bolig, mens hver 20 procent af de adspurgte erklærede sig villige til at betale hele 1.300 kroner mere om måneden.

Annonce

Undersøgelsen

  • Undersøgelsen ”Sådan skaber vi mere bæredygtige byer” er den første danske undersøgelse, der på tværs af kommuner sammenligner borgernes ønsker til en bæredygtig udvikling i deres by.
  • Undersøgelsen ser på borgernes opfattelse af, hvilken betydning forskellige lokale bæredygtighedstiltag har, hvor godt byen lever op til dem, borgernes vilje til at betale mere for bæredygtige løsninger og borgernes vilje til at ændre adfærd.
  • Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Userneeds for Rambøll i december 2018. Der er i alt gennemført 4.700 interviews baseret på et onlinespørgeskema med danskere over 18 år i de ti største byområder i Danmark samt i tre områder, der hver udgøres af mindre kommuner.

Bolig er vigtig

Når det gælder sikring af boligen mod skybrud, stormflod og andre ekstreme vejrforhold er esbjergenserne også villige til at hive tegnebogen op af baglommen. Hele 60 procent af de adspurgte borgere er villige til at betale 200 kroner mere om måneden for at sikre deres bolig mod skybrud, stormfloder og andre ekstreme vejrforhold, mens mere end hver tredje - mere præcist 37 procent - kan afse 1.000 kroner mere om måneden til sikring mod vejrliget.

Tendenserne går igen på transportområdet, hvor mere end hver anden esbjergenser - eller 56 procent - kan se sig selv i en prisstigning på fem procent, hvis den kollektive transport er CO2-neutral, mens godt en tredjedel af undersøgelsens deltagere - 32 procent - er villige til at betale 25 procent mere for at blive fragtet bæredygtigt.

Det offentlige har ansvaret

Claus Tornbo, afdelingsleder for Byggeri i Rambøll Esbjerg, konkluderer på undersøgelsens resultat:

- En stor del af borgerne i Esbjerg vil en bæredygtig by så meget, at de er villige til at betale op af egen lomme for det. Det er med til at indikere, at borgerne har store forventninger til en bæredygtig udvikling af Esbjerg, og det i sig selv stiller store krav til politikerne, der beslutter, hvilke indsatser, man skal prioritere - og ikke mindst tempoet, mener Claus Tornbo.

Han siger supplerende, at borgernes villighed til at betale skal ses i lyset af et andet centralt resultat i undersøgelsen, nemlig at borgerne peger på kommuner og stat som hovedansvarlig for udvikling af bæredygtige løsninger i byerne. Helt konkret mener 88 procent af alle danskere, at det offentlige bærer hovedansvaret, men 71 procent peger på de private virksomheder og 41 procent på borgerne selv.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce