Annonce
Esbjerg

Esbjergs borgmester kalder borgerforslag om stop for oliejagt for symbolpolitik

Esbjergs borgmester ryster på hovedet over, at 11 miljøorganisationer og fagforeninger står bag stor underskriftsindsamling til fordel for et borgerforslag om at forbyde olie- og gasjagt i Nordsøen. Arkivfoto: Chresten Bergh
11 miljøorganisationer og fagforeninger står bag stor underskriftsindsamling til fordel for et borgerforslag om at forbyde olie- og gasjagt i Nordsøen. Men Esbjergs borgmester ryster på hovedet.
Annonce

Esbjerg Kommune: Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) giver ikke meget for 11 miljøorganisationer og fagforeningers borgerforslag om at forbyde olie- og gasjagt i Nordsøen.

Det er de samme organisationer, der i 2019 stillede et borgerforslag, som samlede de nødvendige underskrifter bag et forslag om en dansk klimalov, der står bag forslaget - blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Verdensnaturfonden og 92-gruppen, der sammen med Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen IDA. Med underskriftsindsamlingen på borgerforslag.dk håber de at presse Folketinget.

I en pressemeddelelse skriver organisationerne, at man med forslaget vil sende et signal til Folketinget og regeringen om, at olie- og gasproduktionen i Nordsøen er uforenelig med internationale klimamål.

- Den olie og gas, der allerede er i produktion i dag, vil langt overstige det CO2-budget, vi har til rådighed, hvis vi skal overholde Parisaftalen (om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, red.), siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace.

- Der findes ikke råderum til, at nogen lande går i gang med nye udbudsrunder. Men bliver det godkendt (af regeringen, red.), vil det betyde, at man kan hente olie indtil 2056, fortsætter hun.

Uanset, hvad man kommer med af symbolpolitiske udmeldinger, har vi brug for olie og gas i Europa i mange år endnu.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester, Esbjerg Kommune

Annonce

Osteklokken

Men Jesper Frost Rasmussen, der forsvarer tusindvis af olie-og gasrelaterede arbejdspladser i Esbjerg, siger om forslaget:

- Uanset, hvad man kommer med af symbolpolitiske udmeldinger, har vi brug for olie og gas i Europa i mange år endnu - alternativet er, at det vil blive produceret mindre bæredygtigt i andre lande. Og så er det altså, som om kritikerne sætter lighedstegn mellem olie og gas og anvendelse til transport og brændsel. En markant del af den olie og gas, der hives op af Nordsøen, anvendes jo til produkter såsom plast til mobiltelefoner eller eksempelvis vindmøller. Vi bruger det i mange produkter i dag, og det kan godt være, det skal udfases, men så skal vi have fundet andre løsninger. Vi kan jo ikke lukke os inde i en osteklokke og tro, at et dansk produktionsstop vil ændre på anvendelsen af olie og gas i den store verden, siger han.

Annonce

CO2-udledning

Regeringen besluttede i januar at udskyde en beslutning om, hvorvidt der skal søges efter og udvindes olie i Nordsøen – den såkaldt ottende udbudsrunde. Beslutningen kræver et bedre grundlag og mere tid, lød det dengang fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Esbjergs borgmester mener derimod ikke, at der er grund til at betænke sig. Det meddelte han tidligere i år, da der blev offentliggjort en rapport med en undersøgelse af, hvilken betydning et stop for fremtidige udbudsrunder vil have for de globale udledninger af drivhusgasser. I analysen, der er udarbejdet af Copenhagen Economics og bestilt af Olie Gas Danmark, fastslås det, at de globale CO2-udledninger efter al sandsynlighed vil stige ved et dansk produktionsstop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce