Annonce
Esbjerg

Esbjergs byparker er gået i sort

Hele Landgangen er oplyst, men bevæger man sig ned i byparken til venstre for gangbroen er det en væsentligt mørkere oplevelse. Foto: Dorthe Lodberg

De grønne arealer i Esbjerg Centrum mangler lamper. Parkerne er enten henlagt i komplet mørke eller kun sparsomt oplyst - og der er ikke udsigt til, at det ændres lige foreløbigt. Det oplyser udvalgsformand, der for ni måneder siden var med til at gøre den bynære natur til et politisk indsatsområde.

Esbjerg: Esbjergs parker skal være mere attraktive og levende. Sådan lød målsætningen, da Teknik & Byggeudvalget i foråret gjorde den bynære natur til et politisk indsatsområde.

Alligevel er mennesker en mangelvare i midtbyens parker lige nu. Det skyldes blandt andet, at de grønne områder i størstedelen af de solfattige vinterdøgn er henlagt i komplet mørke. Nogle steder har man ikke prioriteret at bruge penge på lys, andre steder er lamperne defekte eller blevet udsat for hærværk.

- Jeg var faktisk ikke klar over, at parkerne ikke var oplyst, indrømmer formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S), og medgiver, at mørklagte parker ikke ligefrem er tryghedsskabende.

Annonce

Jeg var faktisk ikke klar over, at parkerne ikke var oplyst.

Søren Heide Lambertsen (S), formand for Teknik & Byggeudvalget
Størstedelen af midtbyens parker er mørklagte, når solen går ned. Nogle steder har Esbjerg Kommune ikke prioriteret at sætte lamper op, andre steder er lamperne gået i stykker og er ikke blevet erstattet af nye. Foto: Dorthe Lodberg

Lange udsigter til lys

Det manglende lys er blandt andet et problem i Byparken. Her har man frakoblet lamperne, fordi de er gået i stykker og trænger til udskiftning. Der bliver dog ikke købt nye lige foreløbigt, da man afventer den modernisering af parken, der har været på tegnebrættet i en årrække, og endnu ikke er blevet realiseret.

Der kan dermed gå flere år, inden der kommer lys i parken igen.

- Jeg kan godt se fornuften i, at vi ikke begynder at købe lamper nu, hvis de alligevel skiftes ud om et par år, siger Søren Heide Lambertsen.

Har man ingen lamper liggende i den kommunale materialegård? Kan der ikke laves en midlertidig løsning?

- Det tror jeg ikke. Det kommer til at ligne noget rod, hvis man sætter fire forskellige lamper op, fordi det lige var det, der var på lageret. Omvendt erkender jeg dog også, at flere år uden lys ikke er helt hensigtsmæssigt, siger udvalgsformanden.

Ifølge forvaltningen koster en ny lampe mellem 5000 og 10.000 kroner.

Ikke penge til det hele

I I.C. Møllerparken er der lamper, men ingen lys. De lave spots langs hækkene er ofte udsat for hærværk, og da modellen ikke leveres længere, arbejder man nu på at finde en erstatning. Indtil den er fundet, har man frakoblet de defekte lamper. I Vognsbølparken har man kun sat lys op på enkelte stier, mens man i Strandbyparken slet ikke har prioriteret at købe lamper.

Søren Heide Lambertsen vil nu tage sagen med på næste møde i Teknik & Byggeudvalget.

- Så må vi se, hvad det vil koste os, og om det er noget, vi vil prioritere. Jeg kan ikke love noget, og jeg kan allerede nu sige, at vi næppe har penge til det hele. Strandbyparken er for eksempel ret lille, så her er der ikke udsigt til lys lige foreløbigt. Byparken er vigtigere, mener udvalgsformanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce