Annonce
Sport

Esbjergs fokus er på overlevelse

Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Esbjerg overraskede i sidste sæson, men i den nye sæson handler det udelukkende om overlevelse.

Esbjerg fB åbnede den nye 3F Superliga-sæson på udebane med et 0-1-nederlag mod FC Midtjylland.

Holdt kom til opgøret efter en flot sidste sæson, hvor Esbjerg overraskende tog en tredjeplads, som samtidigt sikrede vestjyderne en plads i kvalifikationen til Europa League.

På trods af de store resultater fra den forrige sæson understreger klubbens træner, John Lammers, at Esbjerg udelukkende har fokus på at overleve i Superligaen, hvor der i år er tre hold, der rykker ud.

- Vores fokus er, at vi skal blive i Superligaen. Det er en anden form i år med de tre nedrykkere, og vi skal være et Superliga-mandskab, når sæsonen slutter.

- Der er ingen nemme kampe i Superligaen, og jeg er ligeglad med, hvor højt i tabellen vi ender, så længe vi ender med at blive i den bedste række, fortæller han efter fredagens kamp mod FCM.

Esbjergs anfører, Markus Halsti, er enig med sin cheftræner om, at fokus skal lægges i bunden af rækken, da man ikke kan se alt for meget mod forrige sæsons resultater.

- Vi skal ikke kigge for meget på sidste sæson. Vi er ikke FC Midtjylland eller Brøndby IF, som altid skal være med i toppen.

- Vi starter ikke på nul, men vi starter på nul point, og det er klart, at det ligger i baghovedet, at der er tre hold, der ender med at rykke ud, fortæller den finske forsvarsspiller.

Esbjergs hollandske cheftræner er klar over, at der er en vis risiko ved at skulle undgå nedrykning samtidig med, at man skal spille kampe i Europa, men han mener, at det kan balanceres.

- Vi er nødt til at være kloge og smarte i forhold til vores brug af spillere. Vi skal være skarpe i forhold til at vælge spillere, der kan spille tre kampe om ugen, siger Lammers.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce