Annonce
Esbjerg

Slut for biografcenter i Esbjerg: Erstattes af 14 etagers højhus

Snart skal det tidligere biografcenter på Tovværket rives ned. I stedet opfører landets fjerdestørste almennyttige boligselskab, Lejerbo, er højhus i 14 etager med 88 lejligheder. Visualisering, Friis & Molkte Architects/Raundahl & Moesby
I efteråret skal det tidligere biografcenter på Tovværket rives ned for at gøre plads til et 14 etagers højhus. Bag byggeriet står landets fjerde største almennyttige boligselskab, Lejerbo.
Annonce

Esbjerg: I løbet af efteråret begynder nedrivningen af de gamle bygninger, som frem til 1989 husede tovværksfabrikken Esbjerg Tovværk, og som indtil foråret 2019 udgjorde BioCity Esbjerg.

I stedet opføres et højhus i 14 etager flankeret af to mindre bygninger i henholdsvis tre og fire etager. Til sammen bliver der tale om i alt 88 lejligheder.

Bag byggeriet står Danmarks fjerdestørste almennyttige boligselskab, Lejerbo, med hovedkontor i Valby og flere end 34.000 lejere, mens Raundahl & Moesby A/S er totalentreprenør.

- Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang i Esbjerg. Forudsat at vi får de kommunale godkendelser, går vi i gang med projektet i løbet af efteråret, og udbud af de forskellige fagentrepriser er lige på trapperne, fortæller Andreas Sandberg, der er projektleder i Lejerbos bygge- og udviklingsafdeling.

Lejerbo har overtaget rollen som bygherrer fra Esbjergs største boligforening, Ungdomsbo, som sidste år trak sig fra projektet, og det er samtidig første gang nogensinde, at Lejerbo bygger i Esbjerg.

- I Lejerbo holder vi hele tiden øje med, hvordan markedet udvikler sig i hele landet, og der sker faktisk en hel del i de store og mellemstore byer, ikke mindst i Jylland. Vi kan se, at der er efterspørgsel på almene boliger, og det behov vil vi gerne være med til at dække som en samfundsopgave, fortæller Andreas Sandberg og fortsætter:

- Vi kan også se, at Esbjerg er en by i udvikling, ligesom vi med byggeriet her får en fantastisk placering, der både er tæt på skov og vand og tæt på bymidten og kultur- og sportsfaciliteter.

Annonce

Udstillings-lejlighed

De i alt 88 lejligheder fordelt på 14 etager bliver i varierende størrelser, og projektchefen hos Lejerbo forventer, at sammensætningen af beboere i ejendommen bliver et bredt udsnit af befolkningen med familier, unge, studerende og seniorer. Alle har mulighed for at leje boliger på lige vilkår, oplyser Andreas Sandberg.

Det har tidligere været fremme, at en del af boligerne skulle reserveres til yngre læger og andet sundhedsfagligt personale såsom eksempelvis medicinstuderende.


Alle har mulighed for at leje boligerne på lige vilkår. Det gælder også medicinstuderende og læger – uanset alder.

Andreas Sandberg, projektchef, Lejerbo


Andreas Sandberg vurderer, at de nye lejligheder er indflytningsklare omkring sommeren 2022, hvis alt går efter planen.

Og hvis man allerede nu kunne være interesseret i at komme på en venteliste til en af lejlighederne?

- Hvis man er interesseret i at komme til at bo i de nye boliger, kan man melde sig til en interesse-liste. Det gør man ved at kontakte vores udlejningskontor i Kolding på mail. Så vil man modtage invitation til åbent hus, og man vil modtage tilbud om en bolig, når vi er klar til at leje ud. Vi laver også en udstillingsbolig, som står færdig et halvt år før resten af byggeriet. Den vil vi vise frem til åbent hus-arrangementer.

Det nye Lejerbo-byggeri bliver i øvrigt ikke alene i området, som i fremtiden kommer til at summe af liv. I forvejen er Bjarke Ingels Group og et af Nordeuropas største ejendomsselskaber, Heimstaden, ved at opføre 418 ungdomsboliger i tre tårnet under navnet A Place to – Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce