Annonce
Læserbrev

Esbjergs historie pakkes bort

Læserbrev: Ribe Byhistoriske Arkiv beskæres til januar og er åbent fire timer om måneden, men for Esbjerg Byhistoriske Arkivs vedkommende ser det ganske anderledes ud fra januar 2021.

Esbjerg Kommune vil sælge den tidligere Tekniske Skole, der i dag rummer Byhistorisk Arkiv, hvor private, foreninger etc. kan aflevere materiale. Det gemmes og dermed sikres denne væsentlige side af Esbjergs historie.

Det er også her, man kommer for at bruge det, man selv og andre har afleveret. Esbjerg Turistforeningsarkiv kan for eksempel findes her, og sammen med byrådssager finder man det vigtige samspil mellem det private og det kommunale, som Esbjerg er kendt for.

Og når jeg nu nævner samspillet, så var det faktisk også arkivet, der var med på at formidle den unge by Esbjergs historie uden for lokalerne, hvilket ikke mindst byens borgere værdsætter i dag. De får mange gode historier at fortælle videre og trække folk til byen.

Arkivet har igennem mange år arrangeret byvandringer, så både byens turister og indbyggere har fået viden om, hvordan byen er opstået og udviklet til den energimetropol, som byen er i dag. Denne formidling af viden gør, at byens indbyggere bliver gladere for byen, fortæller om den til også ikke esbjergensere, så de måske en dag nedsætter sig i denne dejlige by.

Giver forslaget overhovedet mening? Giver det besparelse?

Esbjerg Museum skal vel have et forøget tilskud, men det oplyses der ingenting om. Er det ikke snarere en omkontering, forslaget handler om til gavn for bogføringen, men til skade for brugerne af arkivet. Arkivet skal ikke, som turistkontoret i Esbjerg er blevet det, viskes ud og i bedste fald erstattes af elektronik. Det fortjener vi borgere ikke, og kommunen gavner heller ikke sig selv med det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce