Annonce
Esbjerg

Esbjergs operachef er en vinder

Årets Ildsjæl ved P2 Prisen 2018 blev Lars Ole Mathiasen for med passion og ildhu at stå bag Wagners ?Valkyrien? på Den Ny Opera i Esbjerg. Arkivfoto: John Randeris

Lars Ole Mathiasen fra Den Ny Opera i Esbjerg modtog fredag aften prisen som 'Årets Ildsjæl' ved DR P2 Prisen for sit store arbejde med Wagners 'Ringen'.

Esbjerg: Hvem er årets ildsjæl i Danmarks klassiske musikliv? Sådan spurgte DR P2 ud blandt lytterne i starten af december, og flere hundrede forslag strømmede ind.

Fredag aften kom svaret, da kulturminister Mette Bock uddelte prisen til operachef Lars Ole Mathiasen fra Esbjerg.Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

- Som initiativtager, dirigent og visionær entreprenør har Lars Ole Mathiasen forfulgt sine drømme og skabt et kunstnerisk fyrtårn, der stråler ud til hele Danmark og skaber gyldne forventninger til fortsættelsen af 'Nibelungens Ring' i Esbjerg, lød det i motiveringen, som kulturminister Mette Bock læste op.

Annonce

Årets Ildsjæl

I alt 290 P2-lyttere har indstillet kandidater til Årets Ildsjæl - en pris der gives til ildsjæle der gør en ekstra indsats for den klassiske musik.De tre finalister er valgt af P2s fagjury, der også vælger vinderen. Finalisterne er Henrik Skærbæk Jespersen, Mette Østergaard og Lars Ole Mathiasen, der til sammen (blandt meget andet) har sørget for et drengekor i Haderslev, en sommerfestival i Silkeborg og en større mængde Wagner-operaer i Esbjerg.

Prisen blev overrakt af kulturminister Mette Bock ved P2 Pris-koncerten fredag d. 19. januar 2018.

Slog et slag for Esbjerg

Nibelungs Ring er en operacyklus bestående af fire operaer skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.

I sommer opførte man i Esbjerg "Valkyrien", og det er planen, at Ringens tre øvrige dele, Rhinguldet, Siegfried, Ragnarok, skal følge hver anden sommer de kommende seks år, og at projektet skal kulminere med opførelsen af den samlede Esbjerg-Ring i 2024.

- Når vi nu fortsætter i 2019 med 'Ringen' skal I allesammen komme til Esbjerg. Når I så har taget turen derover og hjem igen, så glemmer i aldrig nogensinde, at Den Nye Opera ligger i Esbjerg, og det var der, I oplevede det, sagde Lars Ole Mathiasen fra scenen i DR Koncerthuset.

Lars Ole Mathiasen er uddannet i dirigentklasse ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce