Annonce
Livsstil

Esbjergs provst om coronajul: - Vi må aldrig miste håbet

Provst Kræn Christensen. Arkivfoto: Christer Holte
Provst Kræn Christensen har været præst i 28 år og har holdt massevis af julegudstjenester i sit kirkelige virke, men den kommende social distance-jul i skyggen af covid-19 har han aldrig prøvet før. Denne jul bliver budskabet i Juleevangeliet om lys i mørket mere relevant end nogensinde.
Annonce

Mellem Kurt Trampedach- og Michael Kvium-kunstplakater og en B.T.-forside, der viser Kim Larsen med kioskbaskeroverskriften ”Alt for tidligt” hænger en plakat af kunstfotograf Trine Søndergaard. Den portrætterer en kvinde fra Fanø iklædt den traditionelle dragt fra Fanø, en strude, med tørklæde og maske for ansigtet.

Provst Kræn Christensen kaster et blik og et skævt smil mod plakaten.

- Man kan kalde det datidens mundbind, siger han.

Vi er på hans kontor, der ligger to kilometer fra Esbjergs bymidte, og har begge to mundbind på hjernen. For denne torsdag i slutningen af oktober er regeringens krav om brug af mundbind i det offentlige rum netop trådt i kraft. Vi skal snakke om, hvordan man kommer igennem en mørk tid præget af social distance og en jul med forsamlingsforbud. Preben Kræn Christensen er provst for 34 præster den halve tid af sin stilling og præst i Hjerting Kirke den anden halvdel. Denne formiddag har han provst-kasketten på og har lige holdt et virtuelt møde med biskoppen om covid-19-retningslinjer til gudstjenesterne.

- Indtil nu har vi fulgt afstandskravene og haft færre folk til gudstjenesterne. Jeg har lagt mærke til, at der mangler nogle af de faste kirkegængere, der plejer at passe deres kirkegang. Ligesom de folkelige fællesskaber som sang- og foredragsaftener smuldrer lidt, så oplever vi også forandringer i kirkefællesskabet, fortæller Kræn Christensen.

Annonce

Corona-ensomhed

For Kræn er det vigtigt, at kirken er et foregangsbillede, men dermed ikke sagt, at han ikke synes, at situationen, som pandemien har udløst, er uden sammenligning.

- Konsekvenserne kan være fatale. I et pressemøde nævnte statsministeren ordet coronatrist, men der er også corona-ensomhed. Det at have færre relationer påvirker folk. Som kirke er vi opmærksomme på, at vi står over for en kæmpe udfordring, fortæller Kræn, der har været provst i Skads Provsti i snart 14 år og præst i Hjerting Kirke i 20.

- Det, vi har fundet ud af det sidste stykke tid, er, at vi er en aktiv medspiller for folk, ikke kun til gudstjenester, men også i deres daglige liv. Vi oplever efterspørgsel på den sociale side og på arrangementer. Og efterspørgsel på at tale med nogen - folk sætter enormt stor pris på samtalen. Det understreger tanken om, at vi kun er noget i form af de relationer, vi begår os i. Lige pludselig er ens omgangskreds indskærpet. Det går ud over ens selvopfattelse, fortæller provsten.

Alle idéer til, hvordan kirken gør sig synlig og kan hjælpe folk, er velkomne. Sociale medier er en kommunikationsvej, men også beskeder og opringninger fungerer. Hvis for eksempel en præst lægger mærke til, at faste kirkegængere holder sig fra gudstjenesterne, kan præsten give et kald.

- Det er ikke en bekymringssamtale, men en samtale for at holde modet oppe og give livsmod. Det er utroligt vigtigt for mennesker, pointerer han og kommer i tanke om en sammenligning.

En frisør har fortalt ham, at hun har flere kunder, der i coronatiden ringer til hende for at spørge ind til deres frisørtid. Og efter en kort snak om lyse striber eller en studsning, lyder det: ”Nåh, men hvordan går det så hos jer?” Folk har brug for den kontakt, og ligesom præster er frisører også tæt på folk og rører ved dem. Vi snakker med folk om alt - både små og store ting. Og for præsternes vedkommende også om Gud.

Annonce

Hold gryderne i kog

Uden for kirkekontorets vinduer drysser de sidste gule og røde efterårsblade af træerne og daler mod græsset. Himlen er gråblå, og vinden er kølig. Der er ingen tvivl om, at vinter og mørke er lige om hjørnet. Kræn nikker istemmende, da jeg snakker om, hvordan vi dog skal komme igennem en mørk tid, hvor julen dog trods alt plejer at være et lyspunkt med samvær og hygge.

- Det er lige præcis det, som Juleevangeliet handler om - at der blev tændt et lys i mørket ved Jesu fødsel for over 2000 år siden. Det er et godt budskab at sprede. At noget kan overvinde ondskab. Og man kan vist godt kalde covid-19 for en slags ondskabens virus, fortæller han og uddyber:

- Man skal passe på ikke at miste fodfæste og stå sammen for at komme igennem mørket. Min juleprædiken kunne sagtens handle om lys i mørke - om at det gode vinder over det onde. Vi må aldrig miste håbet.

- Hvordan kan man stå sammen og være noget for nogen, når man ikke må være sammen? spørger jeg.

Kræn falder lidt hen i tavshed et kort øjeblik, før han svarer:

- Ja, det er forfærdeligt. Nærværet er det, som jeg savner. At kunne færdes frit med familie og venner, at feste sammen og samtale. Men man er også noget for hinanden, når man bekymrer sig for hinanden. Det gør man for eksempel gennem jævnligt at ringe til hinanden og holde kontakten, så vi ikke bliver ensomme. Hold gryderne i kog og bliv ved med at tage initiativer, lyder hans opfordring.

Et initiativ kan også være fællessang. Det er noget af det, som provsten er meget glad for, at man indtil videre stadig kan i kirkerne - at man må synge til gudstjenesterne.

- Dét at synge sammen konstituerer et fællesskab, fortæller provsten, hvis egen vej ind i kirken begyndte med sang og musik som kordreng i Fredens Kirke i Herning.

På Aarhus Universitet læste han religion, men fik merit og skiftede i stedet til at læse teologi. Da han var færdiguddannet i 1992, blev han indsat som præst i Naur-Sir Sogn ved Holstebro. Senere blev han også sygehuspræst i byen. Fra 2000 har han været præst i Hjerting Kirke, og i 2007 kom titlen som provst.

- Jeg har altid vidst, jeg ville være præst. Det ligger helt naturligt til mig, fortæller han om et arbejdsliv, der ligger langt fra et 8-16-job.

Annonce

Eftertænksomhedens tid

Som præst arbejder man tæt med mennesker, og det giver man sig tid til. Ligesom Kræn også giver sig lidt tid til at tænke over spørgsmålet: Tror du vi kan lære noget af den her coronatid, hvis den en dag er overstået?

- Måske er det i virkeligheden eftertænksomhedens øjeblik. Her sidder vi uden venner og familie i en juletid, hvor det ellers plejer at være omvendt. Det er godt at savne, så længes man endnu mere. Som ung var jeg ude at blaffe og prøve verden af, men jeg savnede min mor. Ved du, hvad det betyder? Det betyder, at jeg savnede tryghed, varme og rummelighed. Alt det man ikke kan få for penge, fortæller han og tilføjer:

- Og så kan man også lære, at der er ting her i verden, som vi ikke har kontrol over. Det kan sætte os i en ubehagelig situation - konsekvenserne er sygdom og død. Det er, som om coronavirussen er med til at gøre os mere opmærksomme. Den har sat os skakmat. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.

Men som Kræn selv snakkede om tidligere, så handler det om at holde gryderne i kog og blive ved med at tro på, at det nok skal gå alt sammen. Det kommer det også til med julegudstjenesterne, som der bliver flere af, end der plejer, så forsamlingsforbuddet bliver overholdt. Nogle steder bliver gudstjenesterne streamet. Man kommer også til at skulle tilmelde sig, og præsterne skal bære mundbind med undtagelse af, når de står ved alteret. På trods af retningslinjer, krav og forbud er Kræn optimistisk.

- Det er lige præcis det, som Juleevangeliet handler om - lys i mørket. Også selv om vi har mundbind på. Så må vi bare smile mere med øjnene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce