Annonce
Esbjerg

Esbjergs skraldebiler får fuld gas efter grøn overhaling

22 spritnye skraldebiler venter på at indtage gader og veje i Esbjerg Kommune, når de på mandag morgen første gang ruller ud fra deres base hos Marius Pedersen A/S på Måde Industrivej i Esbjerg. Udenpå er bilerne blå, men indvendigt er de grønne. Arkivfoto: Marius Pedersen
Mandag morgen ruller 22 spritnye skraldebiler ud på Esbjerg Kommunes veje og gader. Bilerne kører på biogas og sparer miljøet for mere end 600 tons CO2 om året.
Annonce

Esbjerg Kommune: Skraldebilerne får fuld gas, når de mandag morgen kører ud fra deres base hos Marius Pedersen A/S i Måde – og det i mere end én forstand. Selvom bilerne fortsat er blå og dermed ligner sig selv, er de blevet langt grønnere indvendigt.

Den gamle dieselmodel er droppet til fordel for en ny variant på biogas.

Gassen er produceret i Danmark på affald fra husholdninger, landbrug og industri. De nye biler er dermed CO2-neutrale, og i forhold til de gamle dieseldrevne skraldebiler betyder det, at Esbjerg Kommune sparer miljøet for mere end 600 tons CO2 om året.

- Esbjerg vil være en grøn kommune, og vi er godt på vej. Bybusserne kommer til at køre på el, vi er begyndt at sortere organisk affald, og nu bliver skraldebilerne også grønnere. Bilerne kommer sågar til at køre på noget af den biogas, vi er med til at producere ved at indsamle madaffald, så det danner en fin rød tråd, mener formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (V).

Annonce

Arbejdsmiljø og larm

Der er tale om i alt 22 gasbiler af mærket Mercedes Econic, og klimaet er ikke det eneste, de nye skraldebiler er gode for.

Modellen har et lavere førerhus, så skraldemændene får en lavere indstigningshøjde. De er desuden udstyret med både bakkamera og cyklistkamera for at mindske risikoen for højresvingsulykker.

Derudover giver de nye biler færre røg- og lugtgener.

- Når skraldebilerne kører på biogas i stedet for diesel, slipper både renovationsmedarbejdere og forbipasserende for partikler fra dieseludledningen og lugten af dieselos. Samtidig bruges der el ved komprimering af affaldet, så støjniveauet bliver væsentligt lavere, forklarer Søren Heide Lambertsen.

Annonce

Forsøgsordning på el

Det er dog ikke kun til komprimering af affald, at man vil bruge el. Inden længe udvides den nye bilpark med en enkelt skraldebil på strøm.

- Elbilen er den mindst støjende på markedet, og den kommer til at betjene Esbjerg Midtby. Det er på nogle måder en forsøgsordning, for el-teknologien er ikke nær så langt fremme på skraldebilsområdet, som den er til privatbiler og busser. Gas er et mere sikkert valg, og derfor har vi valgt den løsning i resten af kommunen, men vi er spændt på at se, hvordan el-modellen fungerer, når den tages i brug, forklarer Søren Heide Lambertsen.

Annonce

Borgmester og minister indvier

Opgraderingen af skraldebilerne kommer til at påvirke renovationsbidraget med cirka 30 kroner pr husstand årligt.

Pengene er dog godt givet ud, mener borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Han indvier mandag morgen bilerne sammen med renovationsmedarbejderne, udvalgsformand og partifælle Søren Heide Lambertsen og transportminister Benny Engelbrecht (S).

Nye skraldebiler

Mandag morgen indsættes 22 nye Mercedes Econic gasbiler til at dække affaldsindsamlingen i Esbjerg Kommune.

De nye biler er dermed CO2-neutrale, og i forhold til de gamle dieseldrevne skraldebiler betyder det, at Esbjerg Kommune sparer miljøet for mere end 600 tons CO2 om året.

Marius Pedersen har købt sin biogasleverance fra firmaet Biogas Express, og biogassen produceres på Ølgod biogasanlæg.

Udover at være bedre for miljøet sikrer de nye biler også et bedre arbejdsmiljø, fordi de har lavere førerhuse og dermed også lavere indstigningshøjde. De er desuden indrettet med foldedøre, så dørene ikke blokerer cykelstier og fortove, når skraldemændene skal ind og ud.

- De nye skraldebiler er endnu et positivt skridt på vejen i den grønne omstilling i Esbjerg Kommune og et vigtigt bidrag til at nå klimaaftalens ambitiøse mål om at reducere udledning af CO2 med 70 procent. Jeg glæder mig til at fortælle ministeren om vores massive satsning på grøn omstilling og energi, sådan som det også kommer til udtryk i vores kommende el-bybusser og på Esbjerg Havn, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce