Annonce
Esbjerg

Esbjergs unge gider ikke være håndværkere: Kan få store konsekvenser

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), ærgrer sig over, at de initiativer, man har sat igang for at ændre udvilingen, ikke har ændret på antallet af unge på erhvervsuddannelserne. Arkivfoto
For få unge i Esbjerg Kommune og på Fanø vælger erhvervsuddannelserne, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Samtidig er mange ældre håndværkere på vej på pension. Og det bekymrer flere virksomheder i Esbjerg. Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) erkender problemet, men garanterer, at man gør en stor indsats for at få flere unge håndværkere.

Esbjerg: Det er svært at lokke de unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Senest den 1. marts skal de unge fra 9. og 10. klasse beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen, og det er alt for få, der vælger at blive tømrer, murer eller elektriker.

Kun 20 procent af de unge i Esbjerg Kommune valgte sidste år at søge ind på en erhvervsuddannelse, mens det på Fanø kun 12 procent. Det bekymrer Dansk Byggeri. Godt 139.000 faglærte på landsplan har nemlig rundet de 60 år, og det betyder, at de har udsigt til at gå på pension inden for de næste 10 år.

- Vi kommer til at opleve en markant mangel på kvalificerede faglærte, når de ældre årgange går på pension. Derfor er vi nødt til at tiltrække flere til branchen, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Annonce

Det er klart en udfordring, og vi er nødt til at få flere til at vælge den faglærte vej. Vi kan glæde os over, at problemet er mindre i Esbjerg end mange andre steder, men det er en ringe trøst, når vi ved, hvor stort behovet er

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune

Et velkendt problem

Under kommunalvalgkampen i 2017 var et af de store temaer Esbjergs behov for at få flere ind på erhvervsuddannelserne. Gennem dit seneste år har tallet for Esbjerg ligget meget stabilt, men Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), ærgrer sig over, at udviklingen endnu ikke går i en mere positiv retning.

- Det er klart en udfordring, og vi er nødt til at få flere til at vælge den faglærte vej. Vi kan glæde os over, at problemet er mindre i Esbjerg end mange andre steder, men det er en ringe trøst, når vi ved, hvor stort behovet er. For eksempel boomer vindindustrien, så der er et behov, og det er vi klar over, siger han.

Det svenske energiselskab Vattenfall er en af de virksomheder, der i fremtiden kommer til at mange faglært arbejdskraft, og her er man også bekymret over den manglende udvikling i tilslutningen til erhvervsuddannelser.

- Hvis ikke der sker noget, så har det den konsekvens, at vi får sværere ved at få stillingerne besat. Vi har mange, der i løbet af få år går på pension, og derfor er det et problem, vi er meget optaget af, siger Bent Johansen, der er ansvarlig for drift og vedligeholdelse på flere af Vattenfalls vindmølleparker.

Han frygter, at man i fremtiden må kigge andre steder hen end erhvervsuddannelserne for at finde den nødvendige arbejdskraft.

- Jeg frygter, at vi selv kan blive nødt til at efteruddanne personale for at skaffe de kompetencer, vi har brug for. Så det er vigtigt at få fortalt historien til de unge om, at erhvervsuddannelserne åbner for en god karrierevej.

Borgmester håber at vende udvikling

Kommunerne bør ifølge Michael Mathiesen generelt tage et større ansvar for i skolerne at introducere børn og unge til håndværksfagene, så gymnasiet ikke automatisk bliver det naturlige valg.

- Fremtidsmulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg er mange og gode. Der er løn under uddannelsen og job at få. Man kan blive selvstændig eller videreuddanne sig, og man får lov til dagligt at bruge sine hænder og udfolde sig kreativt, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Den tanke bakker Jesper Frost Rasmussen op om, men slår samtidig fast, at man har igangsat en række initiativer, der skal vende udviklingen.

- Jeg synes, at vi har gjort meget for at ændre tingenes tilstand, og vi har fortsat fokus på området. Men man kan desværre ikke se, at tallet stiger. Vi forsøger forskellige tiltag, og nogle virker bedre end andre, men vi er nødt til at fortsætte. Vi har mange virksomheder, hvor faglært arbejdskraft er vigtigt, siger bormester Jesper Frost Rasmussen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Esbjerg For abonnenter

Ramt af vandmasserne: - Vi kan sidde i stuen og fiske

Annonce