Annonce
Esbjerg

Esbjergs unge om kommunalpolitik: Hvorfor skulle jeg bekymre mig om noget, jeg alligevel ikke har indflydelse på?

Eleverne i 9. klasse på Bakkeskolen er ret uenige om fremtiden i lokalpolitik i Esbjerg. Og de er også helt uenige om udfaldet af valget i år. På billedet ses fra venstre: Emily Klindt Worth, Lærke Apple Simonsen, David Styrmission og Muhammed Jamal. Foto: Svea Lundager Rasmussen
Tirsdag den 16. november gik vælgerne i stemmeboksene for at sikre indflydelse byrådet i Esbjerg, men lige netop den dag var der nogle borgere, der måske følte sig overset: De unge, der ikke har fået stemmeret endnu. Derfor tog avisens erhvervspraktikant ud for at undersøge, hvad de mener om valgresultatet, og hvad de ville have gjort det anderledes, hvis magten lå i deres hænder. De er slet ikke i tvivl om, at klima er det vigtigste i politik.

Esbjerg: Kære læser.

Mit navn er Svea Lundager Rasmussen, jeg er 15 år, og jeg har i den seneste uge været erhvervspraktikant hos JydskeVestkysten i Esbjerg.

Der hvor jeg kommer fra, Frederiksberg Kommune, der ligger lige inde midt i Storkøbenhavn, er der mange venner og bekendte på min alder, der går meget op i politik, og dermed også det kommunalvalg, vi lige har været igennem. Mange af dem ville nok ønske, at de selv havde indflydelse ved valget, men sådan er det altså ikke, når man er under 18 år.

Annonce

Jeg interesserer mig da også selv rimelig meget for politik, men det er ikke sådan, at jeg ligefrem brænder for det. Men jeg ved, hvor vigtigt det er, og hvor meget man kan ændre igennem byrådet og udvalgene, og derfor glæder jeg mig til, at jeg om fire år selv må være med til at bestemme. Ja, jeg kan faktisk næsten ikke vente.

Fredag tog jeg ud og besøgte 9. klasse på Bakkeskolen i Esbjerg for at høre de unge vestjyders syn på kommunalvalget og politik i det hele taget. Mon de har det ligesom mig?

Her er, hvad jeg opdagede.

1 Lærke Apple Simonsen, 14 år

Lærke Apple Simonsen. Foto: Svea Lundager Rasmussen

Interesserer du dig for demokrati/politik og hvorfor/hvorfor ikke?

- Ja. Mine forældre har altid interesseret sig meget for politik, og på grund af dem interesserer jeg mig også en del for det.

Er du tilfreds med kommunalvalgets resultat?

- Ja, det vil jeg selv sige. Jesper Frost Rasmussen (V) har fået borgmesterkæden endnu en gang, og det er jeg glad for, fordi han er en rigtig god borgmester.

Hvor får du din politiske viden fra?

- Jeg får min viden fra mine forældre og de mange valgplakater, der hænger rundt omkring.

Hvordan ser det perfekte byråd ud for dig?

- Jeg kan godt lide byrådet, som det ser ud nu, så det perfekte byråd for mig er med en fra Venstre i spidsen.

Hvordan tror du, at byrådet havde set ud, hvis din generation kunne stemme?

- Jeg tror ikke, at det havde set så anderledes ud. Partierne ændrer sig nok med tiden, og flere partier kommer til, men jeg tror ikke, at vi unge havde stemt anderledes, end dem der har stemt til dette kommunalvalg.

Hvad er er vigtigst for dig i politik?

- Det vigtigste for mig er klima og skolegang.

2 Emily Klindt Worth, 15 år

Emily Klindt Worth. Foto: Svea Lundager Rasmussen

Interesserer du dig for demokrati/politik og hvorfor/hvorfor ikke?

-Ja, det interesserer mig en smule. Mine forældre og mine brødre snakker så meget om politik, at jeg kan ikke lade være med at blive indblandet i deres samtaler.

Er du tilfreds med kommunalvalgets resultat?

-Ja. Jeg synes, at Jesper Frost er en god borgmester.

Hvor får du din politiske viden fra?

- Jeg får min viden fra mine forældre og mine brødre.

Hvordan ser det perfekte byråd ud for dig?

- Det perfekte byråd skal have en fra Venstre i spidsen.

Hvordan tror du at byrådet havde set ud, hvis din generation kunne stemme?

- Jeg tror, at byrådet havde set meget ud som det gør nu.  Jeg tror, at dem der er del af byrådet, er en del yngre om 10-20 år

Hvad er er vigtigst for dig i politik?

- De vigtigste emner er nok de ældre, skolegang og selvfølgelig klima.

3 Muhammed Jemal, 16 år

Muhammed Jemal. Foto: Svea Lundager Rasmussen

Interesserer du dig for demokrati/politik og hvorfor/hvorfor ikke?

- Ja. Politik er med til at skabe vores fremtid og samfund, og de to ting afhænger af, hvordan man politisk tager forskellige beslutninger.

Er du tilfreds med kommunalvalgets resultat?

- Jeg er ikke helt tilfreds. Min onkel Mussa Utto (S) kom ind i byrådet, men jeg kunne godt have tænkt mig, at han havde fået flere personlige stemmer.

Hvor får du din politiske viden fra?

- Den får jeg nok fra tv og lidt fra min onkel.

Hvordan ser det perfekte byråd ud for dig?

Min onkel skulle være i spidsen i det perfekte byråd.

Hvordan tror du at byrådet havde set ud, hvis din generation kunne stemme?

- Jeg tror, at det havde set en smule anderledes ud med Socialdemokratiet i spidsen, men ellers ikke de store forandringer.

Hvad er er vigtigst for dig i politik?

- Det er klimaet, skolegang og anti-racisme

Gør du noget særligt for at deltage politisk i din fritid?

- Ja. Jeg hjælper min onkel med at stå i byen og dele flyers ud. Jeg hjælper ham også med at hænge valgplakater op.

4 David Styrmisson, 15 år

David Styrmission. Foto: Svea Lundager Rasmussen

Interesserer du dig for demokrati/politik og hvorfor/hvorfor ikke?

- Ikke så meget, nej. Jeg kan jo ikke gøre noget ved det. Jeg kan for eksempel ikke stemme, så hvorfor sætte sig ind i noget, man ikke rigtig kan gøre noget ved.

Er du tilfreds med kommunalvalgets resultat?

- Ja, jeg tænker at Jesper Frost Rasmussen (V) har gjort det okay i de forrige år, så ja jeg er tilfreds.

Hvor får du din politiske viden fra?

- Mine forældre.

Hvordan ser det perfekte byråd ud for dig?

- Jeg vil betegne det perfekte byråd som socialdemokratisk, altså med dem i spidsen.

Hvordan tror du at byrådet havde set ud, hvis din generation kunne stemme?

- Jeg tror, byrådet havde set anderledes ud, for vi unge har nok anderledes prioriteter, end de der er ældre har nu.

Hvad er er vigtigst for dig i politik?

- Det er klima og skolegang.

Hvordan tror du, byrådet ser ud om 10-20 år?

- Igen anderledes, meget anderledes nok, fordi der kommer nye til og vi unge har som sagt andre prioriteter.

Gør du noget særligt for at deltage politisk i din fritid?

- Nej, det gør jeg ikke.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Heini har 'Heldets Kiosk': Endnu en heldig spiller vinder en million kroner på en ellers værdiløs lottokupon

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Esbjerg

Kunstmuseum inviterer til julegaveworkshop

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce