Annonce
Esbjerg

Esbjergværkets ejere vil lukke for det varme vand - borgmester truer med juridisk krig

Esbjergværket er ved at være nedslidt, og Ørsted har meddelt, at nøglen drejes om den 31. december 2022. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.

Borgmester truer Ørsted med juridisk slagsmål, hvis Ørsted gør alvor af den varslede lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022, for det vil efterlade 25.000 varmekunder i Esbjerg og Varde kommuner uden varme.

Esbjerg/Varde: Energi-giganten Ørsted har tilsyneladende fået mere end nok af Esbjerg og Varde kommuner - sammenfattet i det fælleskommunale Din Forsyning - og nu truer Ørsted med at lukke for varmt vand i hanerne og radiatorerne allerede fra udgangen af 2022.

Det statslige energiselskab har for det første meddelt, at det trækker sig fra samarbejdet om en fremtidig varmeløsning for de omkring 25.000 varmekunder, for det andet har Ørsted sort på hvidt i et brev til Din Forsyning gjort gældende, at man vil lukke det kulkraftfyrede Esbjerg-værket endegyldigt med udgangen af 2022.

Netop tidspunktet for nedlukningen kan ende i et juridisk slagsmål mellem Ørsted og Din Forsyning. Sidstnævnte kan nemlig ikke nå at have en ny fjernvarmeløsning på plads ved udgangen af 2022, hvilket potentielt kan efterlade borgerne uden varmt vand og varme i radiatorerne.

Annonce

Sagen kort

I 2017 siden meddelte Dong Energy, nu Ørsted, at man ville stoppe al brug af kul med udgangen af 2022. Imidlertid er tiden løbet fra at bygge et stort kombineret el- og varmeværk som afløser for det nedslidte Esbjergværket, mener det fælleskommunale Din Forsyning, som derfor har ønsket den såkaldte kraftvarmebinding ophævet. Bindingen ville nemlig tvinge Din Forsyning og dermed borgere i Esbjerg og Varde kommuner til at investere i et kombineret el- og varmeværk til biomasse - en ekstra udgift på 1,25 milliarder kroner og en ekstraregning til varmekunderne på 50.000 kroner set over værkets levetid på 25-30 år.

I december meldte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ud, at man på Christiansborg er indstillet på at give Esbjerg dispensation fra den såkaldte kraftvarmebinding - et nederlag for Ørsted og en sejr for Din Forsyning.

Lobbyisme

Ørsteds tilbagetrækning fra samarbejdet kommer i kølvandet på, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) kort før jul sidste år lovede, at Din Forsyning slipper for den såkaldte kraftvarmebinding, som hidtil har fordret, at der skal produceres el og varme i samproduktion i de større, danske byer, hvilket ville tvinge Din Forsyning og dermed borgere i Esbjerg og Varde kommuner til at investere i et kombineret el- og varmeværk til biomasse som afløser for det nedslidte Esbjerg-værket.

De to kommuners borgmestre udførte et ihærdigt lobbyarbejde for at få kraftvarmebindingen ophævet, fordi det anslået ville koste varmekunderne 1,25 milliarder kroner mere, end de skønnede nødvendigt, at bygge efter Ørsteds ønsker. Imens gjorde Ørsted et ligeså ihærdigt arbejde på Christiansborg for at forhindre det.

Truer med kamp

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er mildt sagt kritisk over for Ørsteds ageren og produktions-stop på Esbjergværket med udgangen af 2022.

- Jeg synes, det er påfaldende. Nu har vi i to-tre år forsøgt at arbejde sammen med Ørsted om en løsning, og da vi ikke længere er tvunget til at rette ind efter, hvad Ørsted ønsker, så dropper de os. Hvis Ørsted holder fast i nedlukning med udgangen af 2022, så forestår der et juridisk slagsmål. Selvfølgelig er der ingen, der kan leve med, at 25.000 husstande i Varde og Esbjerg kommuner står uden varme, og det ved Ørsted også godt, at vi under ingen omstændigheder finder os i, siger borgmesteren og fortsætter:

- Det er klart, at vi har brug for tid, mens fremtidens fjernvarmeløsning bliver defineret og et nyt anlæg bygget, og i den anledning skal der lægges en plan for en forsvarlig nedlukning af Esbjergværket i et samarbejde mellem Ørsted, Din Forsyning og Energistyrelsen. Ørsted har søgt Energistyrelsen om lov til at lukke Esbjergværket per 31. december 2022, og den tilladelse er ikke givet endnu. Efter vores opfattelse har Ørsted en forpligtelse til fjernvarme-leverance i fem år efter myndighedernes tilladelse til nedlukning, og det baserer vi på en tidligere afgørelse om Fynsværket, som Vattenfall ville lukke ned. Jeg forventer, at Ørsted lever op til sin forpligtelse, og jeg har bragt problematikken op over for ministeren og hans embedsmænd, der bekræftede, at Fynsværk-sagen formentlig danner præcedens, siger Frost Rasmussen.

Ørsted afviser at kommentere sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce