Annonce
Dødsfald

Esther var social engageret

Esther Marie Thomsen, Kolding, er død, 92 år.
Annonce

Nekrolog: Esther Marie Thomsen, Spurvevej, Kolding, er efter kortere tids sygdom død, 92 år.

Esther Thomsen var fra Kolding og havde boet her hele livet. Hun var gift med Arthur Ingemann Thomsen, der døde i 1981. I en lang årrække gjorde hun rent for Hedeselskabet på hjørnet af Dyrehavegårdsvej og Fynsvej. Hun havde også enkelte private hun gjorde rent hos.

Siden sidst i 60'erne havde hun boet på Norgesvej i Kolding, hvor hun og ægtefællen fik mange gode år. Efter Ingemann Thomsens død fandt hun i midten af 80'erne sammen med sin gode ven Jens Mørup, og Esther Thomsen flyttede sammen med ham i hans hus på Spurvevej.

Esther Thomsen var social engageret og deltog gerne i forskellige arrangementer. Det kunne være i gigtforeningen, idrætsforeningen og andre selskabelige foreninger. I mange år var hendes store passion bankospil, hvor hun også lærte mange mennesker at kende.

I Ingemann Thomsens tid havde ægteparret kolonihave i ”Djævlekløften”. Her blev tilbragt mange timer, og parret dyrkede grøntsager og frugter, som siden blev anvendt til privat forbrug eller syltet.

Helbredet havde skrantet den senere tid, og Esther Thomsen havde været igennem flere sygdomsforløb.

Hun efterlader datteren Jette og sønnen Jan, som begge bor i Kolding. Hertil fire børnebørn og fire oldebørn. -gan

Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE går fri af nedrykning: Nu kan festen begynde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce