Annonce
Erhverv

Estland konfiskerer millioner fra tidligere Danske Bank-ansat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Cirka 15 millioner kroner blev i juli beslaglagt fra en konto tilhørende ansat i Danske Banks estiske filial.

De estiske myndigheder har beslaglagt et større millionbeløb fra en konto, der tilhører en centralt placeret tidligere medarbejder i Danske Banks estiske filial.

Det skriver den estiske avis Eesti Ekspress ifølge Berlingske.

Politiet har ifølge avisen i juli beslaglagt to millioner euro - svarende til omkring 15 millioner kroner - fra en konto i banken. Kontoen tilhører et skotsk selskab, som er ejet af en tidligere ansat i den estiske filial.

Den pågældende medarbejder stoppede i banken for år tilbage.

Vedkommendes titel var ifølge Berlingske relationship manager. Det betød, at den ansatte stod for at håndtere en gruppe udenlandske kunder i den såkaldte non-resident portefølje. Det er altså kunder, der ikke var bosat i Estland.

Netop denne afdeling har været mistænkt for at have en lang række selskaber, som foretog store pengeoverførsler.

Banken og især den estiske filial har været i stormvejr de seneste år, hvor der er blevet afsløret omfattende hvidvask. Mistænkelige overførsler på milliarder er ført gennem banken fra bankens udenlandske kunder.

I den estiske sag er 12 tidligere ansatte i banken sigtet. Mens 11 af dem er mistænkt for hvidvask, er den sidste anklaget for bestikkelse.

Det fremgår ikke af Berlingskes artikel, om den pågældende tidligere medarbejder er blandt de sigtede.

Det er ikke første gang, at estisk politi beslaglægger aktiver.

I december sidste år konfiskerede myndighederne i Estland 1,5 millioner euro. Samtidig tog de ifølge Berlingske samtidig pant i en række ejendomme og lejligheder i forbindelse med efterforskningen.

Den estiske anklagemyndighed har bekræftet beslaglæggelsen over for Berlingske.

Ifølge avisen fik ansatte i banken uden chefansvar mellem 1000 og 2000 euro om måneden i løn.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel ved Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce