Annonce
Sønderborg

Et år efter skolebrand: Genopbygning snart færdig

Souschef Signe Bramsen var ligesom mange andre i chok, da hun hørte Ahlmann-Skolen brændte. Foto: Jacob Schultz
Efter sommerferien kan Ahlmann-Skolen igen begynde at bruge den del af skolen, som nedbrændte sidste år.

Sønderborg: En turbulent periode nærmer sig en afslutning for Ahlmann-Skolen. Til august kan skolen igen benytte sig af den fløj, som blev ødelagt af flammer og vand for et år siden.

- Det har været et hårdt år, fordi vi har manglet plads. Men personalet har taget det så godt. Fordi branden ramte os alle sammen, er vi rykket sammen. Vi glæder os helt vildt til, at det er klar, og vi kan præsentere resultatet for eleverne, siger souschef Signe Bramsen.

På nær ydermure, gulve og trapper bliver alt nyt. Omkring seks millioner kroner, der kommer fra forsikringen, bliver brugt på at istandsætte og indrette bygningen.

Før branden rummede bygningen skolen specialklasser og klub. I de ny lokaler skal 1.-3. årgang samt klubben være.

- Vi har fået vendt branden til noget godt. Vi får en helt ny og fin indskoling, der vil gøre os mere attraktiv, siger Signe Bramsen.

Nederste del af bygningen vil stå klar til august, mens den øverste del vil være færdig til efterårsferien.

Annonce

Det har været et hårdt år, fordi vi har manglet plads. Men personalet har taget det så godt. Fordi branden ramte os alle sammen, er vi rykket sammen. Vi glæder os helt vildt til, at det er klar

Signe Bramsen, souschef

Mange var i chok

26. maj om morgenen begyndte Ahlmann-Skolen pludselig at brænde. I begyndelsen var solceller mistænkt, men brandårsagen viste sig at være en elinstallation. Det var en lørdag, så der var ingen mennesker på skolen.

- Min bedste vens mor ringede og sagde, at skolen stod i flammer. Jeg blev meget ked af det, også fordi jeg troede, det var hele skolen, husker Søren Bonefeld Hvorslev, næstformand i elevrådet.

Sammen med resten af sin 5. klasse var han på vej hjem fra hyttetur, da han hørte om branden.

- Det var godt, det ikke var en skoledag. Jeg kunne se branden hjemmefra. Det så ret voldsomt ud, fortæller Marie Beck Nielsen, formand for elevrådet og nærmest nabo til skolen.

40 brandfolk kæmpede mod flammerne. Ilden havde på et tidspunkt så godt fat, at brandfolkene var nødt til at rive taget af bygningen, så ilden ikke bredte sig.

- Mange var i chok inklusiv mig selv. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, sådan noget kunne ske. Det gik tusind tanker gennem ens hoved, siger souschef Signe Bramsen.

Ansatte hårdest ramt

Brandfolkene store indsats bar frugt. Ilden bredte sig ikke til den del af skolen, som var mere end 100 år gammel. Først sent lørdag aften var ilden dog helt slukket.

- Mange af børnene var overraskende upåvirkede. Det var meget heldigt, de ikke var her, da det skete. Personalet var lidt mere ramt. Vi var lige midt i planlægningen af fagfordelingen, så det slog benene væk under mange, siger Signe Bramsen.

Ledelsen og forvaltningen mødtes allerede dagen efter og fik lavet en plan. Specialklasserne blev flyttet over, hvor lærerne havde forbedredelseslokaler. I stedet rykkede de ud i nogle pavilloner, der blev stillet op. Klubben flyttede ned på Voldgade.

- Heldigvis var det kun en bygning. Vi har været mest påvirket af, at vi ikke kunne bruge en del af skolegården og den lille legeplads, siger Marie Beck Nielsen, der ikke når at se det færdige resultat, da hun ligesom Søren til sommer forlader skolen, der går til og med 6. klasse.

Ahlmann-Skolen planlægger at holde et stort arrangement, når genopbygningen er helt slut.

Nederste etage står klar til brug efter sommerferien og den øverste del til efterårsferien. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce