Annonce
forside

Et bælte af store elmaster vil være en uoprettelig skandale

Læserbrev: At bane vej for mere miljøvenlig vindenergi ved at etablere luftledninger ned gennem kommunerne i Vestjylland er mildt sagt et miljømæssigt paradoks. I Varde søger vi at værne om naturen af hensyn til os selv, men også af hensyn til turisterne, der har 4,2 millioner årlige overnatninger i kommunen. Ledningerne skal hvile på 35 meter høje master. Knap fire meter kortere end Blåvand fyr. Enhver kan forestille sig, hvordan dette vil skæmme naturen og kunne ses milevidt.

Planerne er godkendt på Christiansborg og er nu i høring. Jeg opfordrer alle til at deltage aktivt i høringsfasen og tilkendegive, hvad der er på spil for os lokalt. I Varde kommune er vi afhængig af at kunne tiltrække turister - og jeg er overbevist om, at masteskoven vil ligge en dæmper på turisternes ønske om at besøge kommunen. Vi, der bor her, ønsker heller ikke de kolossale master som nabo. Det vil vanskeliggøre vores ønske om at få flere til at flytte til Varde kommune - vores attraktive natur netop noget af det, som vi markedsfører os på.

Budskabet i høringsfasen må være "frem med skovlene". Dels for at grave de nuværende planer ned - og dels i stedet få ledningerne gravet i jorden i stedet. Jeg respekterer, at jordførte kabler hævdes at være en dyrere løsning. Men holdt op imod en ødelæggelse af uerstattelige naturværdier - hvad er så dyrt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce