Annonce
Varde

Et banner er ikke nok: Mangel på arbejdskraft truer væksten i Varde-firma

Der er forsøgt med et banner ved vejen. Men det har ikke givet kvalificerede ansøgninger. Foto: Morten Nielsen
Et banner ude ved Lundvej i Varde har ikke haft den ønskede effekt. Nu går ingeniørfirma målrettet efter at ansætte kvalificerede ingeniører.
Annonce

Varde: Fuldendt i Varde, før 2017 kendt som Johansson& Kalstrup, kunne ekspandere endnu mere, hvis der var flere ingeniører ansat i firmaet. Men firmaet får ingen ansøgninger.

- Travlheden giver os meget store udfordringer med planlægning for at kunne nå alt. Det er erfarne anlægsingeniører og en erfaren konstruktions- og VVS-ingeniør, vi mangler, siger Hans-Henrik Høj Nielsen, som er partner og administrerende direktør i Fuldendt.

Firmaet er på cirka 20 medarbejdere. De fleste arbejder i Varde, men Fuldendt har også en afdeling i Esbjerg med lidt færre ansatte.


Det drejer sig om to til fire ingeniører, som vi mangler.

Hans-Henrik Høj Nielsen, partner og administrerende direktør i Fuldendt


Fuldendt har både gang i bygge- og anlægsvirksomhed samt miljø. Firmaet er blandt andet kendt for arbejdet med at skabe bunkermuseet Tirpitz i Blåvand. Det var en byggeopgave tegnet af arkitektfirmaet BIG ved Bjarke Ingels. Firmaet var også med tilblivelsen af Naturkraft i Ringkøbing. Herudover arbejder Fuldendt med byfornyelser og renoveringer af almene boliger.

- Vi har bygningsingeniører, men mangler specielt anlægsingeniører, siger Hans-Henrik Høj Nielsen.

Annonce

Banner i to måneder

I de seneste cirka to måneder har firmaet haft et banner hængende ude på Lundvej, der leder trafikken ind til Varde: "Vi søger ingeniører". Men det er ikke nok.

- Vi har ikke fået kvalificerede ansøgninger fra personer med den rigtige profil, siger direktøren.

Derfor har Fuldendt nu hyret en headhunter, som skal gå på jagt efter anlægsingeniører.

Firmaet er i øjeblikket i gang med byfornyelser. Det drejer sig om en midtbyplan i Hirtshals, og der er mange opgaver i både Tønder og i Varde kommuner. I Varde Kommune har Fuldendt været involveret i byfornyelse i både Varde og i Nordenskov. Det er nu i gang med Holme Å-projektet.

Det er til sådanne opgaver, at der skal bruges anlægsingeniører.

- Det drejer sig om to til fire ingeniører, som vi mangler, siger Hans-Henrik Høj Nielsen.

Headhunter-firmaet er gået i gang med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Fuldendt.

Esbjerg-firma har hyret 30 ingeniører

Det er ikke på grund af lokal konkurrence om anlægsingeniører, at det er svært at opdrive én. Det er netop kommet frem, at firmaet Ingeniørerne med hjemstedi Esbjerg har ansat 30 ingeniører under coronapandemien.

Men de to firmaer konkurrerer ikke om anlægsingeniører, så det påvirker ikke den lokale mangel i Fuldendt, vurderer Hans-Henrik Høj Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce