Annonce
Debat

Et bidrag til Gråstens levende handel

Annonce

Læserbrev: Enhver by, der vil udvikle sig og følge med tiden, har brug for et stærkt handelsliv. Et handelsliv i udvikling sender et signal om en by i udvikling – som er interessant at investere i, som skaber arbejdspladser, tiltrækker borgere og turister.

I Rema 1000 vil vi gerne bidrage til at udvikle handlen i Gråsten. Det er vores erfaring, at det sker, når vi åbner nye butikker rundt om i Danmark. Der er ofte en lokal købmand i spidsen for butikken, medarbejderne er ofte lokale – og vi engagerer os i forenings- og handelsliv for at være med til at støtte op om udviklingen i byen.

Formand for handelsstandsforeningen i Gråsten, Gunnar Hattesen, argumenterer i denne avis den 21. januar for, at en etablering af Rema 1000 ved Ulsnæs Centret vil ”lukke den bymidte, som vi ellers gerne vil præsentere for vores titusindvis af turister.”

Jeg undrer mig over, at Gunnar Hattesen argumenterer imod etableringen af Rema 1000 ved siden af Møblér samtidig med, at han på møder har inviteret os til at åbne i selve Ulsnæs Centret – altså på stort set samme placering i forhold til byen.

En levende handel i Gråsten, som tiltrækker mange mennesker til byen, er vigtig for byen og også for en nyetablering af en Rema 1000.

I Rema 1000 er vi klar til at bidrage, så Gråsten også i fremtiden er en spændende handelsby for borgere og turister. Og vi glæder os til at engagere os i byen og være med til at skabe flere lokale oplevelser og opbakning, så vi kan gøre vores til, at endnu flere lægger deres vej forbi byen – både for at besøge den historiske bymidte og for at handle dagligvarer.

Jeg glæder mig til vores fremtidige etablering i Gråsten og til samarbejdet med den resterende detailhandel i byen, og jeg håber, at vi sammen med handelsstandsforeningen kan være med til at udvikle den samlede detailhandel i byen til alles glæde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce