Annonce
Vejen

Et eksperiment med Hansen Jacobsens trold

I Månegudindens Eksperiment leger teaterbørnene med tanken om, at den berømte billedhugger Niels Hansen Jacobsen fik ideen til Vejens Trold en nat, da han havde en uhyggelig drøm om fremtiden. Foto: Søren Dippel
Studio 73 er havnet i en uhyggelig fremtid. Hvad er det i virkeligheden, Trolden i Vejen står og vejrer, spørger de.

Vejen: Siden efteråret har 35 flittige unge skuespillere haft gang i et eksperiment, der involverer Vejens berømte billedhugger Niels Hansens Jacobsens trold.

Det er et teaterstykke, Månegudindens Eksperiment, som er skrevet af de to instruktører, manuskriptforfattere og komponister, Hanne Berthelsen og Susanne Hauberg, der forklarer, at stykket er blevet til i en leg med tiden – tidens kaos og tidens håb for fremtiden.

- Vi er i forskningens navn blevet rigtigt kloge. Eller er vi egentlig rigtigt kloge på det, der har betydning for, at livet kan leves? Hvorledes er det muligt, at vi, der er så ”rigtigt kloge”, kan se til, at så meget liv går til grunde på jorden, spørger de to forfattere.

Annonce
Vi er i forskningens navn blevet rigtigt kloge. Eller er vi egentlig rigtigt kloge på det, der har betydning for, at livet kan leves?

Hanne Berthelsen og Susanne Hauberg, forfattere og komponister

Uhyggelig drøm

I Månegudindens Eksperiment leger teaterbørnene med tanken om, at den berømte billedhugger Niels Hansen Jacobsen fik ideen til Vejens Trold en nat, da han havde en uhyggelig drøm om fremtiden. Så hvad er det i virkeligheden, som Trolden i Vejen står og vejrer?

Stykkets musikalske fortælling begynder der, hvor Niels Hansen Jacobsen vågner midt i en drøm. Det viser sig, at Månegudinden vil lave et eksperiment med menneskene. Hun er bekymret for, at livet på jorden vil forsvinde, fordi menneskene ikke passer på det.

Studio 73 har premiere på Månegudindens Eksperiment lørdag den 25. januar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce