Annonce
Tønder

Jes sagde farvel til refugiet efter 29,5 år

Fredag eftermiddag var det store kaffebord linet op i Havesalen på refugiet i Løgumkloster. Det var der en helt særlig anledning til. Refugiets pedel gennem næsten 30 år, Jes Bendorff, skal på efterløn, så der blev holdt afskedsreception. Foto: Claus Thorsted
Jes Bendorff takker af efter næsten 30 år som pedel på Løgumkloster Refugium. I den anledning var familie, venner og personale inviteret til det helt store kaffebord og et farvel, som højst sandsynligt bliver et på gensyn.

Løgumkloster: - Kan man sige tillykke med din nye titel som efterlønner, Jes?

- Ja, det kan man godt.

Spørgsmålet kommer fra en af de mange gæster, der er mødt op på Løgumkloster Refugium til afskedsreception i anledning af, at refugiets pedel trækker sig tilbage efter næsten 30 år.

Svaret kommer fra hovedpersonen selv, Jes Bendorff. 29,5 år er det blevet til som pedel. Et arbejde som har bud på mange alsidige opgaver.

- Jeg er blevet ringet op om natten for at ordne låsesystemet og for at gæster ind, som ikke har haft en nøgle, fortæller Jes Bendorff, der tidligere på ugen også kunne fejre sin 63-års fødselsdag.

Annonce
- Jes er vores brandmand. Han er der altid, når vi har haft brug for ham. Og så kender han hver en krog i huset og historien bag hver en ting. Det har været en stor fordel, når noget skulle ordnes.

Helle Skaarup, fortander af Løgumkloster Refugium, om Jes Bendorff

Mere tvebakketorte, tak

Gennem årene har den afgående pedel haft med mange forskellige gæster og personale at gøre - fem forstandere er det blevet til i hans tid.

Derfor var det også kun naturligt, at der var så mange mennesker, der dukkede på til afskedsreceptionen i Havesalen på refugiet til det helt store kaffebord. For kage skulle der til. Særligt tvebakketorte, som er Jes Bendorffs favorit.

Familie og venner kom for at ønske tillykke og kollegaer for at sige tak for hans store indsats gennem årene.

- Jes er vores brandmand. Han er der altid, når vi har haft brug for ham. Og så kender han hver en krog i huset og historien bag hver en ting. Det har været en stor fordel, når noget skulle ordnes. Så det er en stor opgave, der nu skal løftes for den næste. Vi kommer virkelig til at savne Jes og hans formidable hjælpsomhed, siger Helle Skaarup, der er forstander på refugiet.

Men som forstanderen også påpeger, så bor den snart forhenværende pedel stadig i byen:

- Så mon ikke, han kan lokkes til en kop kaffe og en snak engang imellem, smiler hun.

Tid med familien

At der pludselig kommer en masse tid, som skal udnyttes, er Jes Bendorff ikke nervøs for. Tværtimod tror han selv, at han kommer til at få travlt.

- Jeg har tre børn og syv børnebørn, som jeg skal brug en tid sammen med. Så er jeg også frivillig i brandværnet i Kloster, spiller trompet og blokfløjte derhjemme, fisker og så kan jeg godt lide at fotografere, fortæller han.

Tiden skal ikke mindst også bruges sammen med hustruen, Kirsten, som tidligere på ugen også er gået på efterløn.

- Det bliver dejligt at få mere tid sammen og lave ting, som vi normalt ikke har haft tid til. Vi har blandt andet tænkt, at vi skal ud at se noget mere af Danmark i små bidder, smiler Kirsten Bendorff, der selvfølgelig også var med til receptionen.

Familie, venner og kollegaer var med til afskedsreceptionen i Havesalen på refugiet. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce