Annonce
Tarm

Et forsorgshjem for unge må gerne være indrettet som et hyggeligt, gammelt hjem

Ernæringsassistens Liza Mikkelsen gør klar til at anrette i spiserummet på Fastershus. Bemærk den hyggelige stemning. Der er ikke meget institution over Fastershus. Foto: Johan Gadegaard
Forsorgshjemmet Fastershus er indrettet i et gammelt plejehjem, og forstanderen og de andre ansatte har gjort meget ud af, at det skal være hyggeligt og hjemligt. Netop nu søger Fastershus om at udvide med fire pladser. Men Fastershus vil fortsat være et lille sted, og det er helt bevidst.

Faster: Forstanderen for Fastershus hedder Henrik Ulrich Nielsen, men beboerne kan godt finde på at kalde ham "Boss" eller "Høvding". Det er helt fint for ham.

Henrik var med fra begyndelsen for tre år siden, hvor Margit Gosvig købte bygningerne til formålet, og forsorgshjemmet er blevet helt, som han forventede det.

- Jeg har mange års erfaring med store og små forsorgshjem. De store kommer nemt til at ligne kedelige institutioner. Et forsorgshjem for unge må gerne være indrettet som et godt, gammelt hjem. Det må gerne ligne et hus, og så er det her hus jo fasters hus. Det griner vi lidt ad. Vi har fyldt gangene med gamle billeder fra fasters liv. Det synes beboerne er sjovt, for de gamle billeder er jo både hyggelige at kigge på, og så fortæller de en historie, siger Henrik Ulrich Nielsen.

Annonce

Fastershus

Fastershus er et døgntilbud, der henvender sig til unge mellem 18 - 30 år med særlige sociale - og lettere misbrugsproblemer, og som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Optagelse på Fastershus kan ske ved, at man enten ringer til Fastershus eller direkte møder op på adressen Møllebækvej 3, Faster - det såkaldte selvmøderprincip. Man kan også blive henvist af en sagsbehandler, herunder også andre tilsvarende boformer.

Fastershus er beliggende i det tidligere nyistandsatte Fasterbo Plejehjem med omkringliggende smukke grønne arealer.
Der er adgang til et stort fælles køkken, hvor den daglige fælles madlavning foregår, samt store lyse fælles arealer indeholdende blandt andet opholds - og tv stue. Der er to terrasser, hvor grill og fælles samvær kan finde sted. Der er fælles vaskerum.

Der er en miniskov på matriklen, hvor bålplads og hængekøjer giver mulighed for hygge, friluftsnydelse og overnatninger i det fri.

Der er et værksted, hvor cykler, scooter, kajakker med vider kan repareres og opbevares.

Det er Margit Gosvig, der ejer bygningerne. Hun er også formand for bestyrelsen for Fastershus.

Kilde: Fastershus.dk

Stort behov for huset

Er Fastershus blevet, som du havde forventet?

Stort set ja, men jeg er måske blevet en lille smule overrasket over, at behovet for en indsats for denne gruppe er så stort. Og at der er så mange unge, der falder igennem, og for eksempel ikke får en uddannelse eller blot færdiggør folkeskolen. Det kan være svært for en på 19 år at se ti år frem. Mange unge har ikke tålmodigheden til at tage en uddannelse, siger Henrik Ulrich Nielsen.

- Der er meget, man kan misbruge i dag. Der er en bred vifte af misbrugere af medicin, alkohol og narko. Mange, der kommer her, har en diagnose med. De har været igennem meget udredning, på trods af, at de er så unge. I begyndelsen af min karriere tilbage i midtfirserne var forsorgshjemmene befolket med en flok midaldrende mænd, der typisk drak alkohol og røg hash, og der var ikke pædagogisk uddannet personale på stederne, siger Henrik Ulrich Nielsen.

- I dag er billedet et helt andet. Det kan godt give lange dage at være forstander. Men det går i blodet på en, og jeg har ingen, der venter på mig derhjemme, så jeg kan engang imellem sove herude eller tage en julevagt. Og det, der gør netop dette arbejde spændende, er, at rigtig mange af de unge mennesker, der har været her, ender med at blive udskrevet til noget positivt og komme herfra på en hensigtsmæssig måde. B er for eksempel på vej i en rigtig retning. Og vi har andre tidligere beboere, der efter årelangt kokainmisbrug er kommet ud af misbruget og for eksempel i dag går på universitetet, eller er kommet godt hjem til netværket i den by, de oprindeligt kom fra, siger Henrik Ulrich Nielsen.

Forstanderen er meget glad for placeringen i Faster, og naturligvis også helt bevist om, at der findes et misbrugsmiljø i Skjern.

- Fanden har skabt kokain og de her piller, som man hverken kan se, mærke eller lugte. Det forholder vi os til. Der er mange samarbejdspartnere til et sted som Fastershus, for eksempel også psykiatrien og et misbrugscenter. Nogle gange skal vi tage kampen her. Sådan er det. Men det er vigtigt at understrege, at Fastershus ikke er et behandlingssted, siger Henrik Ulrich Nielsen.

Fire nye pladser på vej

Henrik får hjælp af otte fastansatte, og Fastershus har i dag ti pladser i stueetagen. Der er ansøgt om fire pladser mere, der kan stå klar hurtigt i det nye år, hvis alt flasker sig. De nye værelser skal ligger på 1. sal.

- Der er klagefrist til den 30. december. Vi fik en del kommentarer fra lokalområdet, da vi ville i gang for tre år siden. Nu har lokalbefolkningen vænnet sig til os, og indtil nu ser det ikke ud til, at der kommer ret mange indsigelser mod udvidelsen, siger Henrik Ulrich Nielsen.

Hvad er det, Fastershus kan?

- Det er både den mindre størrelse på huset og tilgangen til de unge mennesker. Tætheden i huset gør, at det er anderledes at være her. Og vores faglige tilgang gør, at vi har fred og ro. Vi har et godt samarbejde i huset. Vi behandler hinanden med værdighed. Og så har de unge mennesker også humor. Det er rart, siger Henrik Ulrich Nielsen.

Wenche sidder i sofaen i et af opholdsrummene i Fastershus og læser. I dag er der 10 lejligheder til beboerne på forsorgshjemmet. Der er netop ansøgt om tilladelse til at atablere fire pladser mere. Foto: Johan Gadegaard
Forstanderen på Fastershus, Henrik, går også under kaldenavnene "Høvdingen" eller "Boss". Sådan er det typisk for en forstander på et forsorgshjem. Det har jeg det helt fint med, siger Henrik Ulrich Nielsen. Foto: Johan Gadegaard
Køkkenet på Fastershus ligger lige ved siden af spiserummet, så beboerne og personalet kan følge lidt med i - og dufte - hvad, der er i ovnen. Foto: Johan Gadegaard
Socialpædagog Christina Mortensen er begejstret for at arbejde på Fastershus, hvor man kan se, at indsatsen gør en forskel for de unge mennesker, der bor på stedet i kortere eller længere perioder. Foto: Johan Gadegaard
En god kop kaffe eller the og en god snak med personalet eller de andre beboerne gør godt på Fastershus, hvor der er mange hyggekroge og sofaer, der er velegnet til god samtale. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];