Annonce
Debat

Et gennemsigtigt offentligt sundhedsvæsen, også på diabetes området

Læserbrev: På seneste regionsrådsmøde den 28. august var der et punkt på dagsordenen, som i den grad viste hvor de forskellige politiske partier befinder sig henne rent ideologisk omkring det offentlige sundhedsvæsen i fremtiden.

Punktet omhandlede nemlig at etablere "Steno Diabetes Center" som en hel afdeling på det nye OUH. Nemlig at være den "femte finger" i byggeriet/klyngen som socialdemokraten Karsten Uno Petersen kaldte det.

Problemet er bare, at det sker under stor indflydelse fra Novo Nordisk Fonden og dermed kommer denne private aktør til at være en del af en hel afdeling, men placeret på en offentlig sygehusafdeling på det nye OUH.

I Alternativet ønsker vi gennemsigtighed hvad enten det gælder behandling eller forskning, og vi er simpelt hen bange for, at der i fremtiden vil komme interessekonflikter mellem det offentlige sundhedsvæsen og den private fond, som er ejet af Novo Nordisk.

Er vi sikker på at der sker optimal vidensdeling for de resultater som Novo Nordisk vil forske i omkring diabetes? Er vi sikker på, at vi får den billigste medicin til diabetikere i fremtiden, eller vil medicinpriserne stige yderligere når Novo Nordisk skal stå for en ny afdeling i stedet for endokrinologisk afdeling på OUH som det er i dag?

Fokus for "Steno Diabetes Center" vil udelukkende være på diabetes type 2. Jeg er derfor oprigtig bange for at alle patienter med diabetes type 1 ikke opnår samme behandling på baggrund af forskning og viden i fremtiden når nu Novo Nordisk kun har øje for diabetes type to. Et offentligt sundhedsvæsen skal hele vejen igennem være offentligt, og man skal ikke pludselig have en hel afdeling som er under så stor indflydelse fra private aktører.

Alternativet ønsker lighed i sundhed, og det opnås ikke ved at lade Novo Nordisk Fonden stå for en ny afdeling på det nye OUH. Det var med de bekymringer og anskuelser der gjorde at jeg stemte nej tak til at "Steno Diabetes Center" etableres på det nye OUH. Desværre var der kun opbakning fra SF og Enhedslisten der også stemte imod, resten af regionsrådet stemte desværre for dette og viste, at de ønsker et sundhedsvæsen hvor private aktører skal være en større del af det offentlige sundhedsvæsen. Det er en helt forkert retning i mine øjne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce