Annonce
Vejen

Et kig i historien: Fire søskende dræbt i Staushede

Jan Feddersen, Gesten, med sin nye bog om Gestens historie især gennem de seneste 150 år. Selv får forfatteren den aldrig at se. Han er nemlig blind.

Den blinde forfatter Jan Feddersen har igen revideret sin bog om Gestens historie og bl.a. fundet en række "nyheder" i gamle dokumenter.

GESTEN: 116.948!

Så mange ord er der i den blinde forfatter Jan Feddersen s nyredigerede, 202 sider tykke tredje udgave af værket om Gesten Sogns historie. Her er interessant læsestof til mange lange vinteraftener især for lokale, men også for vi andre.

Her er stort og småt, hyggeligt og frygteligt og inddelt i overskuelige kapitler. Det meste er gammelt, men der vil også være utrolig meget nyt for de fleste. F.eks. oplysningerne om nogle drabssager, som Jan Feddersen har lyttet sig til i gamle papirer.

I 1697 slog en far sin søn, fordi drengen ikke kørte ordentligt med ploven. Sønnen døde tre dage senere, men faderen blev frikendt, da dommeren mente, der var tale om et hændeligt uheld, og at sønnen i øvrigt var svagelig.

Så let gik det ikke et forældrepar i Staushede i 1932. De blev afsløret i at have druknet fire af deres børn og gravet ligene ned i haven. Det kostede manden fem års fængsel, mens børnenes mor nøjedes med halvanden år bag tremmer.

Jan Feddersen mener ikke, der nogen sinde har været skrevet om en hekseproces i Gesten i 1620. Fem kvinder endte med at blive dødsdømt, men det lykkedes to af dem at flygte, før bålet blev tændt.

I den anden ende af skalaen fortæller Feddersen, at den første kop kaffe i sognet blev drukket hos en træskomager i Ravnholdt i år 1800.

Forfatteren fik som to et halvt-årig kræft på synsnerven og blev total blind. Han har kun nogle få erindringer som seende. Bl.a. kan han huske et hus med to skorstene, hvor der var monteret to forskellige tv-antenner. Han gik i normal skole i Gesten og Vejen og blev siden udlært bilmekaniker.

Udlært mekaniker

- Det var dengang, en bil var noget mekanik, som man kan røre ved og lytte efter fejl. I dag med al den elektronik kan det jo ikke lade sig gøre, fortæller den 50-årige Jan Feddersen.

Efter at have gået ledig i fem år lod han sig pensionere, og det var her, han begyndte at samle sognets historie ved at tale med byens seniorer på sine gåture. Takket være en fænomenal hukommelse er bogen fuld af detaljer, som alle andre har glemt. F.eks. at Gamst-præsten fik sognets første hestevogn med affjedring i 1851.

Annonce
Jan Feddersen, Gesten

Til salg

Gestens nye lokalhistorie kan købes dels hos forfatteren Jan Feddersen i Hovedgaden eller hos byens købmand.

Bogen er på 202 sider og koster 160 kroner.

Der er trykt 130 eksemplarer.

Moderne teknik har gjort bogen mulig. Et program på computeren kan oplæse alle skriftlige kilder, som Jan Feddersen har benyttet i sin eftersøgning.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce