Annonce
Mad og drikke

Et kilo færdigmad - så godt som take-away

Der er mellem tre og fire portioner i den et kilo tunge pakke med butter chicken, men hvis flere end to skal dele den, må de affinde sig med en begrænset mængde kylling på tallerkenen.
En butik, en ret, en vin: Vi tester færdigretter fra supermarkeder, og i dag fyrer vi op under Superbrugsens butter chicken, som får selskab af en populær, spansk hvidvin. Når du har kogt en portion ris, har du rigelig mad og vin til to for 200 kroner.

Nem mad: Som alle, der har gået med længselsfulde øjne i sydeuropæiske supermarkeder har oplevet, er der en tilsyneladende voldsom efterspørgsel på færdiglavet mad - netop i de lande, hvor udbuddet af spændende råvarer er stort. Det er ofte muligt at samle måltider til en hel uges ophold uden gentagelser, og kvaliteten kan være lige så god som fra en take away-restaurant.

Samme udvalg kan de danske supermarkeder endnu ikke mønstre, men forretningerne er ved at komme efter det, og i dag og de kommende søndage smager vi os igennem en række færdigretter, som kan anbefales, når du er doven eller bare ikke har tid til at stå i køkkenet, men gerne vil have mad, der smager af mere end frostboks.

Retterne, som ledsages af en flaske vin købt i samme butik, kan købes i butikker i hele landet. Dagens ret fra Meyers sælges i Superbrugsen og Kvickly, dog primært i butikker som ligger i større byer og deres forstæder, oplyser Coop.

Annonce

FAKTA Hver fjerde spiser aftensmad alene

På en gennemsnitlig aften er det under halvdelen af danskerne (48 procent), der spiser et helt hjemmelavet måltid til aftensmad. Til gengæld er antallet af færdigretter, takeaway og tilberedte dele af måltidet stigende.

I 2018 konstaterede Madkulturen i sin årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner en "bekymrende" udvikling: "På blot tre år kan vi se et skred i danskernes madlavning. Vi bruger mindre tid på det. Maden er mindre hjemmelavet. Mange gør det af pligt og ikke af lyst. Og vores forbrug af færdigretter og take-away vokser støt. Det virker som en ond spiral, der stille og roligt frarøver os vores evne til selv at lave mad."

Der kan være en sammenhæng med danskernes tidsforbrug, når maden skal laves og spises. Ifølge Madkulturens undersøgelse i 2018 brugte næsten hver tredje dansker mindre end 15 minutter på at lave mad, mens 17 procent brugte under et kvarter på at spise aftensmad. Det tager heller ikke så lang tid at lave og spise et par rugbrødsmadder med pålæg, som i både 2015 og 2018 var den mest populære ret på aftenbordet (tæt fulgt af kylling og pizza). Det kan hænge sammen med, at en del danskere har mulighed for at spise varm frokost i kantinen eller daginstitutionen.

Madkulturens undersøgelse har tidligere vist, at hver fjerde dansker spiser sin aftensmad alene, og det er i denne gruppe, forbruget af færdigretter er størst.

Kilde: Madkulturen.dk

Outsourcing life

Da reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen for knap to år siden udgav Food Trends 2018, blev begrebet "convenience" - altså bekvemmelighed - fremhævet som den mest dominerende trend.

"Forbrugerne vil gerne have en hjælpende hånd til det meste: sovsen, kødet, fisken, kartoflerne, det grønne og til smagen," hed det i rapporten, som forudså "masser af convenience-komponenter til hele kostdøgnet og ferske færdigretter af høj kvalitet (...)".

"Kender du typen"s livsstilsekspert Anne Glad brugte for nylig betegnelsen "outsourcing life" om det fænomen, at nogle forbrugere gerne betaler for, at andre har snittet de grøntsager, der skal bruges i maden, og hvis man husker på det begreb onsdag eftermiddag i Superbrugsen, kan selv en kedelig indkøbstur måske få et skær af VIP over sig, når der ryger en pose med klar til at spise-grønt i kurven.

Et gastro moment

Dagens færdigret med butter chicken skal bare varmes op, 35 minutter i en almindelig ovn eller 21 minutter i en mikroovn, og så suppleres med kogte ris og/eller brød og eventuelt noget frisk koriander.

På pakken er beskrevet, at der er tale om en opskrift, som Meyers Madhus har fra kokken Noman Butt, som har taget den med sig fra Pakistan. Vi kender ikke Noman Butt, men det giver alligevel en fornemmelse af, at maden ikke bare er et anonymt produkt, men er lavet særligt til os.

Sammen med den kendisfaktor, som Claus Meyers efternavn giver, kan man på denne måde købe sig til et lille "gastro moment" - en mulighed for at spise mad af en kvalitet, som overgår normal færdigmad og måske også den mad, som man selv er i stand til at frembringe.

Den godt krydrede sovs dominerer i selskab med den aromatiske hvidvin, men vinen fra Torres er desuagtet behagelig at drikke til maden.

Fisk er svært at sælge

En ting, man skal lede efter i færdigmad-kølemontrene, er fisk. Rå fisk skal tilberedes, mens den er helt frisk, og det taler selvsagt imod en forretningsmodel med mad, der kan overleve flere dage i supermarkedets køledisk, inden den bliver solgt. Og tilberedt fisk er sjældent lækker at spise, når den er blevet genopvarmet.

Heidi Steen er kategorichef for færdigretter i Coop, og hun har endnu ikke fundet løsningen på at sælge færdiglavet mad med fisk til danskerne.

- I København kan vi lige med nød og næppe få noget med laks til at løbe rundt i Irma, men min fornemmelse er, at forbrugerne ikke vil arbejde med fisk, der er tilberedt. Det skal være frisk fisk, siger Heidi Steen.

- Vi har lige testet en stor måltidssalat med tun, og den stod fuldstændig stille. Det er så få forbrugere, der vil købe det, at vi ikke kan få rotation på det, og vi må kassere op til 70 procent. Og så hænger det på ingen måde sammen.

- Men vi bliver ved, fordi vi VIL have fisk ind; vi skal bare lige finde det, som forbrugerne er interesserede i. Men jeg tror ikke, det er noget, du vil se meget til. I frysedisken vil du finde mere - der kan man jo godt have fiskefileter, der er paneret, siger Heidi Steen.

Islands Brygge og provinsen

Generelt går salget af færdigmad dog godt, men når sortimentet i Coops forretninger skal bestemmes, er det afgørende, hvor i landet de ligger. I København og omegn er der ifølge Heidi Steen høje vækstrater på salg af færdigmad, mens hjemmelavet mad stadig er størst i provinsen. Til gengæld er de ret glade for slagterens færdigretter i provinsen.

- På Islands Brygge er der nogen, der næsten aldrig laver aftensmad. Det vildeste, de kan finde på, er at lave tapas. Men det har de jo stort set købt og så bare stillet op. Jeg er rigtig jyde, så jeg tænkte, at det kan simpelthen ikke passe; men jeg har mødt dem, og de gør det, konstaterer Heidi Steen.

En anden forskel på hovedstaden og resten af landet ses i måden, som færdigmad bliver brugt:

- Det er interessant at se, hvor vildt det går for sig i København, og når man så tager til for eksempel Ringkøbing eller Faaborg, står salget næsten stille. Men man skal ikke tage fejl af det - de har det med at købe ind til fryseren. Det kan jeg se, når jeg kommer ud til folk. Så ligger der en masse færdigretter, som de har købt frosne eller friske og lagt i fryseren. Så er du klar til den der aften, hvor du ikke lige har overskud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce