Annonce
Navne

Et langt liv med Kinas vrede

Siden 1959 har Dalai Lama levet i eksil i Indien. Den 6. juli fylder han 85 år.
Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, fylder 85 den 6. juli. Han har tilbragt det meste af et menneskeliv i eksil, fordi Kina ikke vil have ham i Tibet.
Annonce

Sygdom er hver mands herre. Det gælder også for Dalai Lama.

Den tibetanske buddhistleder kom i april sidste år på hospitalet i Indien. Der opstod omgående frygt for ham hos både tibetanere og hos mange andre, for Dalai Lama er en populær herre - også i Vesten. Lettelsen kom, da lægerne efter en behandling for en infektion udskrev ham efter tre dage.

Episoden illustrerer, at Dalai Lama er en gammel mand. Han fylder 85 den 6. juli. Selv spøger han med alderen. Han agter at blive 113 år.

Han er født i 1935 i Østtibet. To år senere blev han fundet af højtstående lamaer på jagt efter den 13. Dalai Lamas efterfølger. I 1940 blev drengen sat på tronen i Potala-paladset i Tibets hovedstad, Lhasa.

I 1950 invaderede Kina Tibet. Ni år efter flygtede Dalai Lama til Indien efter en folkelig opstand mod besættelsen. Dalai Lama lever stadig i eksil i Indien, og der er endnu ikke identificeret en efterfølger.

Kina anklager ham for at være "splittelsesmager" og "en ulv i fåreklæder". I 1989 blev han tildelt Nobels fredspris for sin lange ikke-voldskamp for en fredelig løsning i Tibet. Det udløste vrede i Kina, der regner Tibet for kinesisk. Efter 1989 voksede Kinas økonomi og globale rolle, og det blev sværere for Dalai Lama at mødes med vestlige ledere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce