Annonce
Læserbrev

Et modeord med politisk lemmingeeffekt

Læserbrev: Ikke mindst i valgkampen blev begrebet "velfærd" italesat igen og igen og nærmest hamret ind i danskernes bevidsthed, at vi da har brug for al den velfærd, politikerne (især de røde) vifter borgerne/vælgerne om næsen med.

Men hvad betyder dette begreb egentlig? Er det bare en entydig størrelse, man forsøger at få til at passe i en af fællesskabskasserne, hvor alle tilsyneladende forventes at have samme behov og ønsker, og ikke mindst retten til at række hånden ud med krav om at skulle have det samme her i livet – uanset om man yder noget som helst til disse fællesskabskasser?

Hvorfor har så mange bedrevidende politikere tilegnet sig den opfattelse, at de ved meget bedre end mig, hvad jeg forbinder med velfærd?

Jeg ville være udmærket tilfreds, hvis politikerne viste passende respekt for de ca. 20 procent af befolkningen, der knokler for at skaffe "rigtige" penge til Danmarks husholdning, hvis alle fik lov til at beholde flere af egne penge til fordeling af egen definition på velfærd, i stedet for at pengene bliver kradset ind på Christiansborg og fordelt efter forgodtbefindende efter at være beskåret med en betydelig del til bureaukrati og administration i en hæmningsløs offentlig sektor.

Som ansvarlig voksen sætter jeg min frihed og egen dømmekraft højst, uden behov for at udstede en fribillet til andres politiske velfærdsomklamring.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce