Annonce
Tønder

Et ordentligt knald: Fyrværker vil gentage nytårs-succes med fyrværkerishow

Kasper Grundt vil igen skyde det nye år ind i Mjolden. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Kasper Grundt fra Mjolden byder igen på et professionelt fyrværkerishow, når 2019 bliver til 2020. Det kommer til at foregå i hjembyen.
Annonce

MJOLDEN: Borgerne i Mjolden og omegn kommer også i år til at kunne fejre nytår med et ordentligt knald.

Således vil bysbarnet Kasper Grundt, der i dag arbejder som festfyrværker, stå for et stort fyrværkerishow - præcis som han gjorde, da 2018 blev til 2019. Det skal ske i Mjolden på marken overfor Præstegårdsvej 1.

Kasper Grundt gentager blandt andet fyrværkerishowet, fordi det sidste år blev en pæn succes med god lokal opbakning.

- Der var omkring 250 mennesker, fortæller fyrværkeren, der også lægger op til en gentagelse, fordi han selv kan lide det og:

- At kunne give noget til andre folk, det er også en god glæde, fortæller han.

At kunne give noget til andre folk, det er også en god glæde.

Kasper Grundt, fyrværker

Annonce

I Frankrig og Spanien

Forud for årets fyrværkeri kan man støtte arrangementet ved donere et beløb. Kasper Grundt går ikke så meget op i, hvor mange penge, der gives.

- Det er ikke noget, jeg skyder højt efter, fortæller Kasper Grundt, der mere fokuserer på den støtte, donationerne er tegn på.

Sidste år fik han ikke dækket alle udgifterne til showet.

Kasper Grundt begyndte umiddelbart efter sidste nytårsaften som festfyrværker på fuld tid, og er ansat hos Højen & Magic Fyrværkeri i Holstebro. Det har givet forskellige oplevelser.

- Jeg har været ude at skyde i Frankrig, og så har jeg været ude at skyde i Pamplona nede i Spanien. Men ellers lidt rundt omkring i Danmark - hovedsageligt er det i Tivoli i København og sådan nogle steder, fortæller fyrværkeren.

Han vil med årets fyrværkerishow, som han regner med tager 12-15 minutter, vise nye kombinationer. Endnu har han ikke tænkt nærmere over, hvad showet skal byde på.

- Det er noget, jeg går i gang med nu her, når jeg lige har det hele på plads, siger han forud for nytårets show i Mjolden.

Nytårsfyrværkeriet koster en del, og Kasper Grundt tager gerne mod donationer. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Kasper Grundt har nu i et lille års tid arbejdet som festfyrværker på fuld tid. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce