Annonce
SønderjyskE Fodbold

Simonsen ude resten af sæsonen: Frygter brud på anklen

Jeppe Simonsen har været stærkt spillende som højre back hos SønderjyskE. Nu skal der findes en andne løsning i resten af sæsonen. Arkivfoto: Ole Nielsen
Jeppe Simonsen kom galt afsted med anklen i tirsdagens træningskamp i Parken mod FC København. Han skal opereres torsdag.
Annonce

SØNDERJYSKE: Når superligaholdet fra SønderjyskE på tirsdag spiller kamp på Brøndby Stadion, kommer cheftræner Glen Riddersholm ikke til at stille i stærkeste opstilling.

Det er en kendsgerning i kølvandet på 3-1-nederlaget i træningskampen i Parken mod FC København, hvor Jeppe Simonsen pådrog sig en alvorlig ankelskade.

Det gik galt allerede i kampens tredje minut i en tackling med FCK's Jens Stage, og 24-årige Simonsen måtte straks forlade banen.

Den omskolede højre back skal opereres torsdag. Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er den umiddelbare vurdering, at anklen er brækket. Hvor slemt bruddet er, vil operationen klarlægge.

Uanset omfanget af bruddet, kommer Simonsen ikke til at spille resten af denne sæson.

- Det er først og fremmest rigtig synd for Jeppe. Han er måske i sin bedste udvikling som seniorspiller og har spillet på et meget højt niveau, siger SønderjyskE-cheftræner Glen Riddersholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce