Annonce
Sønderborg

Et særligt brobygningsforløb mellem børnehave og skole i Sønderborg

En god overgang fra børnehave til SFO og skole gavner børnenes læring og trivsel, lyder det

Sønderborg: En god overgang fra børnehave til SFO og skole gavner børnenes læring og trivsel både i overgangsperioden og i deres fremtidige uddannelses- og livsforløb. Derfor har Børne- og Uddannelsesudvalget besluttet, at der skal være særlig fokus på overgangen fra børnehave til skole.

Ønsket om at skabe en harmonisk og glidende overgang via et brobygningsforløb mellem børnehave og skole, er en af anbefalingerne i Helhedsplanen for Kvalitet i Dagtilbud og Skoler.

I Sønderborg by samarbejder Ahlmann-Skolen, Humlehøj-Skolen, Ulkebøl Skole, Sønderskov-Skolen og 13 daginstitutioner om et brobygningsforløb.

Annonce

Gode læringsmiljøer

De kommende skolebørn samles hver tirsdag fra 1. marts til 30. april på den skole, de starter på 1. maj. Her kan de lære hinanden at kende, og de møder også nogle af de voksne fra skolen.

- Vores ambition er, at skabe gode læringsmiljøer for børn og unge i Sønderborg Kommune, så de opnår trivsel og læring - helt i overensstemmelse med målsætningerne for VidensBy Sønderborg. Og det er præcis det vi gør, når vi laver den her bløde overgang mellem børnehave og folkeskole, siger Claus Klaris, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, i en pressemeddelelse.

Brobygningsdagene er meget varierede. Der leges på kryds og tværs - på skolen og på legepladserne. Målet er, at børnene kommer tættere på hinanden og ser deres nye skole både ude og inde.

Næste gang er tirsdag 23. april med brobygning på alle skolerne i Sønderborg by fra kl. 9-12.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce