Annonce
Varde

Et svækket SIF Ansager-hold jagter to point på svær udebane

SIF Ansagers håndboldkvinder i 2. division skal jagte to point på en svær udebane i Odder for at komme væk fra stregen. Arkivfoto

Det er et svækket hold, der drager til Odder, når SIF Ansager søndag møder Odder Håndbold i en svær udekamp i kvindernes 2. division. En sejr kan sende SIF Ansager længere væk fra nedrykningsstregen.

Håndboldkvinderne fra SIF Ansager spiller søndag mod Odder Håndbold i 2. division. Her skal holdet komme ovenpå igen efter tirsdagens nederlag til Rækker Mølle i pokalturneringen i en kamp, der gik ud i forlænget spilletid.

- Vores målmand blev skadet mod Rækker Mølle og vi mangler to nøglespillere mod Odder. Det er et svært sted at spille, men pigerne vil være topmotiverede for at få revanche fra vores seneste møde med dem. Vi glæder os, siger cheftræner for SIF Ansager, Jens Ole Matthiesen.

SIF Ansager vandt i weekenden deres første kamp i 2019, da Vejle Håndboldklub blev besejret med 24-22. Sejren betød, at holdet nu har 8 point med to point ned til nedrykningsstregen.

- Vi har løftet vores niveau rigtig meget, hvilket vi viste mod et godt Vejle hold. Det var ikke en prangende præstation fra vores side, men vi var godt forberedt og kom godt fra start, siger Jens Ole Matthiesen.

Nu er modstanderen Odder, der har 11 point. En sejr til SIF Ansager kan derfor sende vestjyderne længere væk fra stregen og samtidig lukke hullet til holdene i midten af tabellen. - Kampen mod Odder er enormt vigtig, fordi vi skal spille om nogle vitale point. Rækken er meget tæt, og der er ikke stor forskel på top og bund. To sejre i de næste to kampe og vi er pludselig med i den sjove ende af tabellen, siger Jens Ole Matthiesen.

Kampen spilles søndag klokken 13:00 i Spektrum Odder.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce