Annonce
Debat

Etiske retningslinjer og god presseskik

Annonce

Læserbrev: I forbindelse med et læserbrev i JydskeVestkysten mener chefredaktør Mads Sandemann, at en løgn i et læserbrev hører med til "avisens etiske retningslinjer og til dens gode presseskik".

Så forstår jeg bedre, at avisen dagligt kan komme med hetz, dehumanisering og alle mulige negativiteter om blandt andre præsident Trump og Dansk Folkeparti.

Så falder den skandaløse omtale af BIOS og af Carl Holst også i hak. Så forstår jeg også bedre, at færre og færre har lyst til at læse avisen. Det kan nærmest betragtes som en skandale, at skatteyderne ifølge loven er forpligtet til at støtte et så åbenbart udemokratisk dagblad.

Citat af den famøse, grove løgn, som, chefradaktøren mener, holder sig inden for avisens etiske retningslinjer og til dens "gode presseskik": Og først ses de mange diktatorer med Trump i spidsen.

I øvrigt kan det nævnes, at jeg har fået læserbreve kasseret af redaktionen, så snart der var tvivl om rigtigheden i indholdet, og det har jeg det fint med.

Svar fra chefredaktør Mads Sandemann:

Jeg kan oplyse, at JydskeVestkystens ugentlige læsertal ifølge Gallup steg fra 215.000 i 2018 til 217.000 i 2019. Vi tager både etikken og den frie debat meget alvorligt. Derfor tillader vi i læserbreve holdningstilkendegivelser som at betegne Trump som diktator, ligesom vi bringer dette læserbrev, der påstår, at vi som avis dagligt hetzer og dehumaniserer både Trump og Dansk Folkeparti, selv om det ikke er en opfattelse, jeg deler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Så forsvandt den sidste respekt

Kolding

Ikke kun SF'ere ville have Søvndal på banen: Lokale socialdemokrater opfordrede ham også til at stille op

Annonce